Midt i den bakkede, sydvestfynske natur, cirka syv kilometer fra Haarby, ligger landsbyen Dreslette. Her mødes de besøgende af en smuk landsbykirke og en række fine huse og gårde, heriblandt også ”Bent Madsens Gård”. En af den slags firlængede, stråtækte gårde, som rammer lige ned i manges forestilling om datidens bondegård ’med heste, grise, køer og får’, og som i dag, mere end 200 år efter den blev bygget, stadig står overordentligt velbevaret. Ikke uden grund fik gården da også i 2017 andenpladsen, da foreningen Bygningskultur Danmark udskrev en konkurrence om “Danmarks Smukkeste Bondegård”.
Nu er gården købt af Realdania By & Byg, som inden længe går i gang med en restaurering, der skal sikre, at gården bevares, så den fremover kan bidrage til at fremme den levende bygningskultur og udbrede fortællingen om et stykke dansk kultur- og bygningshistorie.
Se alle gårde i konkurrencefilmen til “Danmarks Smukkeste Bondegård”:
En særlig egnsbyggeskik
– Vi er meget glade for købet af den fynske bindingsværksgård. Der er blevet passet godt på gården, og vores mål er at fastholde dens udtryk og autenticitet og bevare den for eftertiden. På den måde kan gården bidrage til at levendegøre fortællingen om fynsk bindingsværk som en særlig egnsbyggeskik og fortællingen om en dansk bygningstype, som i århundreder har præget det danske landskab og den danske selvforståelse. I dag er der kun et fåtal tilbage af de hundredvis af gårde, som frem til anden verdenskrig endnu prægede det fynske landskab, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.
Bent Madsens Gård vil nu indgå i Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og er bygget til mange formål: Bygninger i religionens tjeneste, bygninger i det offentliges tjeneste, landbrugets bygninger fra husmandsbrug til herregårde, byernes huse fra borgerhuse til købmandsgårde, forstædernes bygninger, bygninger for kvinder, bygninger til militæret, arkitekternes egne boliger og huse som Bent Madsens Gård, hvis byggeteknik og materialevalg er typiske for en egn.
Fynsk bindingsværk
I Danmark er bindingsværk ikke bare bindingsværk. Hver landsdel og hver egn har sin variant, og på Fyn er bindingsværk ganske anderledes end f.eks. sønderjysk eller sjællandsk byggeskik fra samme periode. Bent Madsens firlængede fynske bindingsværksgård er således – i stil med f.eks. tanghusene på Læsø – et helt entydigt eksempel på særlig egnsbyggeskik.
På Fyn var bindingsværket ganske udbredt helt op til slutningen af 1880’erne, hvor det – relativt sent i forhold til resten af landet – blev udkonkurreret af det murede byggeri, og den konstruktion, som af mange forbindes med “rigtigt” bindingsværk – fodrem, stolper, løsholter, toprem, skråbånd, dokker – er netop den fynske variant.
Sjællandsk bindingsværk var langt mere tømmerfattigt. På Sjælland og i de mere træfattige egne af Jylland var der længere mellem stolperne, og man flottede sig ikke med fodremme. I Odsherred og på Sejerø brugte man end ikke løsholter, hvilket bl.a. kan ses på Højgården på Sejerø, som Realdania By & Byg købte i 2017 og lige nu er i gang med at restaurere for også her at bevare en helt særlig egnsbyggeskik.
Også den indvendige, bærende konstruktion i et bindingsværkshus er forskellig fra egn til egn. I den fynske konstruktion blev der brugt såkaldte “suler” – dvs. kraftige stolper i fuld længde fra terræn til kip – som med skråbånd til bjælkelag bar bygningernes tagkonstruktion. Suler har været kendt siden middelalderen og overlevede på Fyn helt op i 1800-tallet.
Bent Madsens Gård
Stuehuset på Bent Madsens Gård er ifølge de nuværende oplysninger – og det årstal, som er indgraveret på drikketruget midt på gårdspladsen – opført i 1795. Detaljer på bygningen tyder dog på, at huset måske er ældre, men det vil den kommende restaurering kunne hjælpe med at fastslå.
Stuehuset er indrettet efter klassisk fynsk tradition med bryggers, mælkerum og pigekammer, folkestue med bagvedliggende køkken, forstue (”fremmers”), mellemstue og den fine storstue. I 1910 blev husets gennemgående bjælker hævet, så hele stuehuset i dag har en statelig loftshøjde.
To af længerne står, som dengang de blev bygget, med sulekonstruktion, lerklinede tavl på pileflet og den oprindelige inddeling i brænderum, lade, lo osv. Den tredje længe – den oprindelige kostald – blev i 1966 ændret til svinestald, og samtidig blev der opført en sidefløj i grundmur.
Gårdspladsen er belagt med pigsten, og alle bygninger, bortset fra tilbygningen, er stråtækte, ligesom gården de fleste steder fremstår med rødkalkede undertavl og hvide overtavl. Denne farvesætning er dog næppe den oprindelige, idet et ældre fotografi viser stuehusets røde tavl opstreget med hvide fuger. Gården er omgivet af en smuk, ældre landbohave med udsigt til den nærliggende Dreslette Kirke.
Forude venter nu en restaurering og modernisering, som skal sikre, at ejendommens arkitektoniske udtryk og autenticitet fastholdes, og at ejendommen samtidig vil kunne bruges som udlejningsbolig.