Der er mange fordomme forbundet med de fredede huse. Og ganske rigtigt, er der også grænser for hvad huset og dets værdier kan bære i forbindelse med vedligehold og ombygning.
At bruge ordet ’’bære’’ handler om det vi på fagsprog kalder for tålegrænser – Husets værdier og de indgreb vi agter at udføre skal i en god restaurering være i balance og sammenhængen mellem det bevarede og det forandrede skal afspejle en forståelig og aflæselig helhed.
At bevare handler jo ikke om at besværligøre eller begrænse. Det handler om at fastholde og underbygge de dele og helheder der er værdifulde, og som er udpeget til at være en del af vores fælles kulturarv. Deri ligger en forpligtelse til at passe på, varetage og videregive.
At have et hus til ’låns’ er ærefuldt – også selvom det byder på udfordringer. Jeg medgiver min største anerkendelse til Jens og Susanne – og alle andre – som i det daglige er med til at fastholde og berige vores bygningskulturelle historie.
Processen i Sæby bød på rigtig mange tunge overvejelser og vanskelige valg skulle træffes. I krydsilden mellem moderne huses fortræffeligheder og ønsker om høj boligkomfort, måtte der slagtes nogle offerlam på bevaringsaltret.
Der er rigtig mange måder at energioptimere gamle huse – men, desværre er de fleste ikke brugbare fordi de overskrider husets tålegrænser. Groft generaliseret kan man i gamle huse arbejde med at isolere terrændæk, etageadskillelse, tætne omkring døre og vinduer og ikke mindst nedbringe varmetabet i vinduerne. Samlet set giver det ofte en ganske god isoleringsgrad, og er i langt de fleste tilfælde nok, til at skabe et godt indeklima i husets rum.
En anden ’klassisk’ udfordring i Sæby var at indrette tagrummet til boligareal, og dermed at tilføre mere dagslys til det mørke rum. I langt de fleste tilfælde løses sådanne udfordringer med tagvinduer og kviste – og alt for sjælden med et pænt resultat! Taget er husets 5. Facade, og er vigtig for husets samlede udtryk. De færreste tagflader bliver kønnere af at moderne tilføjelser og dette er er en virkelig varm kartoffel i bevaringsdebatten. Selvfølgelig skal man kunne anvende sine huse, og udnytte de arealer der findes under tagene. Men en langt større følsomhed i forhold til dette kan med rette efterspørges. Lad dette blive en aktiv del af vores debat.
Jens og Susanne løste behovet for lys og muligheder for udsyn og udluftning uden at klistre taget til mad alverdens moderne lyksaligheder. Enkle, gammeldags støbejernsvinduer, der er formet som teglstenene og dermed kan ilægges uden grimme inddækninger, kunne uden at skæmme tagfladen løse de praktiske behov. Der er flere firmaer der producerer denne type tagvinduer, og der er altså ingen undskyldning for ikke at gøre det rigtigt. Ikke et ondt ord om Velux – men hver ting til sit sted.
Jeg vil nyde synet af den smukke ubrudte tagflade mod Torvet, hver gang jeg kommer forbi Sæby og håber at Jens og Susannes valg kan inspirere andre boligejere til at følge deres eksempel.
Tak for kampen, og tillykke med resultatet.
Marcelle Meier