I Haderslevs bymidte ligger de historiske huse tæt side om side og repræsenterer et spænd fra 1400-tallet og de nyeste huse er fra 1900-tallet. Gaderne er smalle og kurvede, og afløses af små pladser og fine kig til dammen. Følelsen af at befinde sig i en tidslomme er fremherskende de fleste steder i bymidten, og byens smukke domkirke knejser over byens tage. Programmet fra Haderslev handler om en særdeles lille byejendom beliggende i en gade ved Klostret.
Af Marcelle Meier, Restaureringsarkitekt
Haderslev – Historien om Elses bedstemor og den hemmelige dør.
I dette område hvor huset ligger lå i middelalderen et kloster med tilhørende klosterkirkegård, og området er spækket med arkæologiske spor. Huset repræsenterer ligesom bydelen en mængde historiske lag, som fortæller om forskellige tiders boliger og indretninger. Og netop disse mange fortællinger, var omdrejningspunktet for istandsættelsen.
Else, som er husets frue, har haft sin faste gang i huset siden barnsben. Hendes bedstemor boede der i mange år, og alle de gode erindringer som Else og familien har fra ’gamle dage’ var meget vigtige at bevare. Man kan vel kalde det en erindrings-restaurering – med smørrebrødsklap, spraglede interiører osv.
I denne proces var det ikke de sædvanlige smagsorienterede valg, der var afgørende, men snarere en udfordring at forene en række praktiske forbedringer og samtidig fastholde alle de vigtige værdier.
For os som arkitekter var det vigtigt at husets udviklingshistorie blev tydeliggjort, og at det efter ombygning tydeligt kunne ses hvordan, de oprindeligt to huse var blevet lagt sammen og senere udvidet med et baghus i to forskellige etaper.
Selve projektudviklingen og gennemførelsen måtte derfor gribes lidt utraditionelt an, og to ret forskellige tilgange til opgaven skulle så vidt muligt forenes. Det er ikke en underdrivelse at sige, at bølgerne indimellem gik højt, men i sidste ende samlede trådene sig. Og det har på alle måder været en både spændende, sjov og lærerig proces. Og selvom der er enkelte dele af istandsættelsen jeg gerne havde set løst anderledes, må jeg klart bekende, at et hjem med mere sjæl og klar afspejling af husets beboere skal man lede længe efter. Huset oser simpelthen af både Else og af Jens.
Huset anvendes som feriebolig. Et lille hide-away i byen, hvor der skal være plads til fester og gæster, og til at hygge og slappe af. Men samtidig også deres sekundære bolig, så opgaven skulle løses uden at slå bunden ud af økonomien.
Særligt drøftelser omkring udnyttelse af tagetagen fyldte meget i starten. For at skabe god plads i huset, ville parret gerne udnytte tagetagen til soverum. Det virker besnærende i så lille et hus, men når fakta rammer tegnebrættet er det ikke længere så oplagt. Den plads der skulle bruges til en trappeforbindelse, slugte stort set det areal, der tilsvarende kunne omdannes til soverum. Samtidig ville loftshøjden i tagrummet være så begrænset, at almindelig færden alligevel ikke kunne lade sig gøre.
I løbet af processen blev det heldigvis sådan, at tagrummet blev omdannet til depotrum, med adgang fra en ny og flot byhave med tagterrasse. Og netop den løsning kunne skabe fælles fodslag.
I husets indretning sigtede vi på at reetablere de små rumforløb, som der oprindeligt havde været, dog med en ny udbygning til bagsiden. Det endelige boligareal forblev det samme som før ombygningen.
Et punkt hvor vi aldrig helt nåede til enighed var sammenhængen mellem det nye baghus og det eksisterende forhus. Vi ville gerne have en relativt smal døråbning, så forskellen mellem nyt og gammelt var tydelig, mens husets ejere i stdet prioriterede en bred åbning så rummene nærmest kom til at hænge sammen. På den måde kan der ved sammenkomster dækkes op ved et langt bord med plads til hele familien. Det er herligt at have den fleksibilitet, men helt principielt mener jeg, at husets funktionalitet må tilpasses husets vilkår, og den endelig løsning var ikke helt som jeg havde drømt om.
De små historiske huse har aldrig været opført med det formål at være lyse, luftige og rummelige. De var ganske enkelt tag over hovedet, og med små kår fulgte små rum. Når vi i vores tid fjerner mure, og skaber nye sammenhænge, mister huset hver gang en del af sine oprindelige kvaliteter.
I dilemmaet mellem anvendelighed og bevaring må der af og til indgås kompromiser. I Haderslev blev størrelsen på dørhullet mellem køkken og stue derfor et emne, der stod til debat i meget lang tid. Den endelige løsning blev så bred at oplevelsen af de små rum og den oprindelige ydermur, ikke er så stærk som den skulle have været. Men, jeg er sikker på, at der vil blive mange gode sammenkomster ved langbordet i det hjertevarme hjem…. Og det har også sin værdi.
Til gengæld var der i denne sag en fantastisk fin omgang med husets bevarede detaljer. Uden at skele til bo-bedre-æstetik og personlige idealer om smag, blev husets forskellige særpræg bevaret. Lofter og vægge – og i særdeleshed bemalede vægoverflader blev bevaret. Og på eksemplarisk vis, er der samlet stumper og bidder sammen i en mappe, og der findes nu et helt katalog over forskellige farver og tapeter som har været i huset. Herligt!
Den gamle bryggersdør dukkede op bag de mange lag plader og tapeter der var kommet til i tidernes løb, og med den opdagelse blev planløsningen korrigeret, så døren nu er adgang til soverummet. Det er præcis sådanne øjeblikke, der gør vores fag så spændende. De gamle huse gemmer altid på skatte, der kan vækkes af tornerosesøvnen, og tilføre husene noget ganske særligt.
Her var en gennemført vilje til at bevare og genbruge så meget som muligt, og huset afspejler derfor et tidsspænd der er længere end vi normalt oplever. Ikke kun det allerældste blev bevaret, men også det gamle 50’er køkken blev taget ned og genbrugt i den nye tilbygning og 70’er inventaret fra badeværelset, fik også en ny plads. Det er atypisk at nyere tids historie også bliver værdsat, og det mener jeg fortjener den største ros.
Som det eneste nye tiltag blev gårdrummet forvandlet fra et lille indelukket uderum, til en fantastisk byhave med udsigt over byens tage. Her der er tilført nye arealer, der virkelig tilfører både brugsværdi og løfter gårdrummet æstetisk.
I baghuset og den nye tagkvist blev der isat nye vinduer og døre udført efter traditionelle håndværksmetoder, og som alligevel kan leve op til nutidens krav om varmetab. Med tiden vil resten af husets vinduer blive udskiftet med samme type så helheden atter er genoprettet, og huset fremstår smuk set både indefra og udefra.