Kan man tale om, at I som tegnestue har en bestemt restaureringsholdning eller en tilgang til arbejdet med kulturarven?
Vores tilgang med at kortlægge det historiske grundlag, læse og analysere stedet og derefter kortlægge værdierne er principielt altid den samme, men restaureringsholdningen formuleres til det konkrete projekt. Den tid er forbi, hvor det var relevant at praktisere en generel holdning. Det gjorde mange af vores kolleger fra den forrige generation af restaureringsarkitekter. De var skolede i en mere eller mindre objektiv tilgang til historien, som børn af modernismens tilgang til historien, som det f.eks. er formuleret i Venezia Charteret fra 1964. I dag kan der sagtens være flere restaureringsholdninger indenfor samme projekt, hvor nogle dele måske skal rekonstrueres og i andre afsnit tilføjes som nyfortolkende tilbygninger el. lign – og der kan være alle positioner og grader af mulige indgreb der imellem. Det stiller store krav til vores evne til at kommunikere grundlaget for projekterne, hvor vi altid skal starte med at besvare de basale spørgsmål som hvorfor og for hvem?
I forhold til arbejdet med Frederiksberg Kirke, hvordan har bygherren så været med til at forme projektet?
Menighedsrådet i Frederiksberg Kirke har hele vejen igennem haft stærke meninger om, hvad man vil, og det er langt fra på alle områder, hvor vi har fået det, som vi kunne ønske, Der har været en rigtig god dialog, hvor det har været muligt at fremføre alle relevante argumenter, men i den sidste ende er det jo bygherrens beslutning, hvad der skal gennemføres. Frederiksberg kirke blev indviet i 1734 og er opført i barokstil, tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Alter, prædikestol og orgel er tilføjet i 1750’erne og er – som Christians Kirke på Christianshavn – pietistisk i sin opbygning med prædikestolen placeret midt i altervæggen. Det store greb i restaureringen er at fjerne første pulpitur, der pga. pladsmangel blev tilføjet ca. 45 år efter kirkens opførelse. I dag er der 679 siddeplader, hvoraf kun 322 har fuldt udsyn til prædikestol og alter. Dette er det funktionsmæssige argument for at fjerne 1. pulpitur, som samtidig forbedrer kirkerummets arkitektoniske udtryk. Udover at forbedre udsynet til alter og prædikestol fra siddepladserne i gulvplan, vil dette greb også øge dagslysindfaldet i kirkerummet markant.
Frederiksberg Kirke. Til venstre før og til højre en visualisering af rummet efter restaurering.
I hvor høj grad er det overhovet muligt at genskabe Felix Dusarts barokkirke? Bliver det ikke gætværk?
Jeg vil starte med at minde om Viollet le Duc’s ord: Restaurering af en bygning er at genskabe den i en skikkelse som måske aldrig har eksisteret. Kirkerne er generelt fantastiske steder for at opleve flere perioder på samme tid i samme rum, og sammenstød man ikke troede mulige kan ofte opleves som gensidigt berigende. Og sådan er det også med Frb. Kirke hvor vi nok rekonstruerer en oprindelig geometri og primær rumlighed, men der er flere andre historiske lag fra senere perioder som får lov at leve videre i rummet; stolestader og pulpiturfronter fra 1864 og en orgelfront fra 1947 m.v. Som sådan er der ikke tales om en historisk rekonstruktion, men mere en genfremkaldelse af gemte kvaliteter som skaber et nyt kirkerum og på den måde i højere grad fortsætter den historiske udviklingsproces end skuer tilbage.