Lille arkitekturhistorie – for børn og barnlige sjæle

kr.250.00

Bliv medlem af historiske huse

Ejer du et historisk hus? Støt vores arbejde med at få vores historiske huse og miljøer på dagsordenen i Danmark og få:
Lille arkitekturhistorie – for børn og barnlige sjæle for kun 199,00

  • 2 medlemsblade om året

  • Gratis ekspertrådgivning

  • Rabat på materialer til dit hus

  • Studieture og rejser

  • Nyeste viden på området

  • Gratis bevaringsguider (værdi 781 kr.)

Beskrivelse

Mere end 4.500 års arkitekturhistorie på en let og overskuelig måde

I Lille arkitekturhistorie for børn og barnlige sjæle tager arkitekturprofessor Mogens Andreassen Morgen læseren med på en rejse gennem 4.500 års bygningskunst.

Gennem fascinerende facts og sjove anekdoter præsenteres 50 betydningsfulde værker på en let tilgængelig måde. Vidste du f.eks. at fysikeren Nikola Tesla undersøgte, om Keopspyramiden kunne lede elektricitet ligesom en stor antenne?

At norske trækirker blev bygget med de samme teknikker som vikingeskibe, og at det er derfor, de har holdt lige siden middelalderen? At dragerne på Børsens spir skulle beskytte bygningen, hvilket er lykkedes meget godt, eftersom Børsen har overlevet alle de store brande i København. Eller at Chrysler Building blev opført af en amerikansk bilkoncern, og at man derfor kan finde detaljer fra bildesign på højhusets facade?

Lille arkitekturhistorie henvender sig både til børn og til voksne, der kunne tænke sig en overskuelig indføring i arkitekturens verden.

Bogen er rigt illustreret af bladtegner Claus Nørregaard, der fremkalder teksterne gennem sin humoristiske streg og klare farver. Bogen indeholder også en illustreret ordforklaring og beskrivelser af de væsentligste stilperioder.

Bogen giver både yngre og ældre læsere redskaber til at genkende og forstå arkitekturen, der omgiver os – både hjemme i Danmark og ude i verden. De korte tekster er lette at læse, mens man er på farten, for som Morgen skriver i forordet, handler det også om ”at komme ud og være i bygningerne og om at tage dem ind med alle sanser.”

Lille Arkitekturhistorie er den nyeste bog i serien ”for børn og barnlige sjæle”, som desuden omfatter Lille kunsthistorie og Den lille bog om dansk design.

Om forfatteren og illustratoren

Mogens Andreassen Morgen er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus. Han arbejder særligt med transformation af den arkitektoniske kulturarv og er forfatter til flere bøger om emnet. Claus Nørregaard er uddannet illustrator på Danmarks Designskole og arbejder som bladtegner på dagbladet Politiken.