At bevare de historiske huse er at balancere mellem fortid og fremtid. I efterårets udgave af Historiske Huse stiller vi skarpt på, hvordan vi som samfund vælger at værne om vores bygningsarv – og hvem der skal bære ansvaret fremover.
Magasinet tegner et aktuelt billede af en kulturarv i forandring. Staten har besluttet, at de bevaringsværdige bygninger ikke længere skal indgå i den nationale database – et markant skifte, som historiker Allan Tønnesen betegner som et nulpunkt i beskyttelseshistorien. Han fortæller den lange historie om, hvordan registreringen af bevaringsværdige bygninger blev opbygget – og hvordan den nu gradvist afvikles.
Men der er også lyspunkter. I Aarhus har kommunen sat gang i landets mest ambitiøse SAVE-registrering i nyere tid. Over 41.000 bygninger fra før 1970 bliver vurderet eller genvurderet, og projektet markerer en ny erkendelse af, at også velfærdsbyggeriet og den tidlige modernisme rummer væsentlige kulturhistoriske kvaliteter.
Vi kigger også ud over landets grænser. I Tyskland viser en stærk tradition for at kombinere bevaring og udvikling, hvordan store kulturminder og moderne byliv kan gå hånd i hånd. Landet rummer omkring en million fredede emner – fra middelalderbyer til Bauhaus-arkitektur – og giver et inspirerende indblik i, hvordan private ejere spiller en nøglerolle i bevaringsarbejdet.
Fælles for Danmark og vores nabolande er, at de historiske huse kun bevares, hvis vi som samfund vælger at tage ansvar – stat, kommuner og borgere i samspil. For når kulturarven først er tabt, kan den ikke genskabes.
God læselyst!
💡 Magasinet udkommer to gange årligt og sendes direkte til alle medlemmer af Historiske Huse.
Bliv medlem i dag – og få magasinet leveret til din postkasse næste gang. Er du ikke medlem kan du læse magasinet her.
👉 Læs mere om medlemskab her »