På foreningens netop afholdte generalforsamling, hvor den tidligere formand for bestyrelsen, arkitekt maa Bue Beck havde valgt at træde tilbage, blev de to nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen.
Arkitekt maa Sven Koefoed har et langt virke inden for bygningskulturen bag sig. Han bringer som tidligere kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, medlem af Det Særlige Bygningssyn, vicedirektør i Naturstyrelsen og direktør i Næstved Kommune en bred erfaring inden for bygningskulturen med sig ind i bestyrelsen. Cand.mag. Britta Andersen har som direktør og formand for Dansk Center for Herregårdsforskning i årevis været den drivende kraft i opbygningen og udviklingen af herregårdsmuseet Gammel Estrup og bringer en stor og bred viden på denne del af bygningskulturen med sig ind i bestyrelsen.
Foreningen Bevaringsværdige Bygningers bestyrelse består herefter af arkitekt maa Sven Koefoed (formand), konceptudvikler Niels Peter Schack-Eyber (næstformand), arkitekt maa Signe Hommelhoff (kasserer), cand.mag. Britta Andersen og professor, cand.scient., Ph.d., dr.med. Lars Hviid.
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger udgør sammen med Bygningsfredningsforeningen BYFO interesseorganisationen Historiske Huse. Læs foreningens vedtægter her.