Murer Martlev: Kirker, kalk og kærlighed til det historiske håndværk

Mikael Martlev driver en murervirksomhed på Møn med fem ansatte. Firmaet er en af de førende murervirksomheder i Region Sjælland indenfor vedligehold og bevaring af fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi har interviewet ham for at høre om hans metoder og tanker indenfor bevaringsarbejdet.

Hvorfor arbejder du med historiske og fredede bygninger?

Min far, som jeg har overtaget firmaet efter, arbejdede meget med fredede bygninger tilbage i 1980’erne, og det har uden tvivl inspireret mig. Arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger hænger også sammen med en sund tilgang til byggeri. Materialerne er mineralske, indeklimaet er godt, og værktøjet er enkelt og sikkert at arbejde med.

Hvordan har du lært dit bevaringshåndværk?

Det har jeg først og fremmest lært af min far, som jeg også var i lære hos. Han kommer fra en lang tradition for murerarbejde og gik meget op i at videreføre de gamle håndværksteknikker. Derudover har jeg selvfølgelig også lært noget på fagskolen og gennem mit netværk, hvor jeg har søgt viden og forståelse for forskellige teknikker inden for faget. Men grundlaget kommer fra min far og hans respekt for det traditionelle murerhåndværk.

Kan du fortælle om et mindeværdigt projekt, du har arbejdet på, og som du er særligt stolt af?

Damsholte Kirke. Min far begyndte arbejdet med grundmuringen tilbage i midten af 1980’erne. I 1992 arbejdede vi med kirkens facade, i 2000 renoverede jeg taget alene, og i 2010 blev kirken kalket på ny. Det er en kirke, vores firma har taget hånd om gennem mange år, og den står i dag virkelig flot.

Hvilke udfordringer møder du oftest, når du arbejder med fredede bygninger?

Brugen af forkerte materialer er en stor udfordring — især cement, som både er dyrt at fjerne og kan skade bygningerne. Det ser vi ofte i de kirker, vi arbejder på. Her er vi nødt til at fjerne cementen og erstatte den med mere egnede materialer. Det er både dyrt, tidskrævende og belastende for miljøet.

Har du arbejdet meget med kirker?

Ja, i høj grad. Lige siden jeg begyndte som murer, har jeg været med til at skifte og understryge tage samt kalke og pudse kirker. I nogle perioder er det faktisk kirker, vi primært beskæftiger os med.

En af vores styrker er, at vi — i modsætning til mange andre — selv blander vores kalk og mørtler. Materialerne er fuldstændig mineralske, og de passer naturligt ind i bygningerne og omgivelserne. Træ og kalk kan i princippet vende tilbage til naturen igen.

Hvilken rolle mener du, håndværkere spiller i arbejdet med at sikre den byggede kulturarv?

De spiller en afgørende rolle. Håndværkerne skal være med til at føre de bæredygtige håndværks- og byggeteknikker videre. Man kan ikke læse sig til alt. Nogle gange er man nødt til at skille de gamle konstruktioner ad for virkelig at forstå det traditionelle håndværk.

Det er svært at videreføre bæredygtig byggeskik til næste generation, hvis man ikke også er villig til at få jord under neglene. Mange teknikker går tabt, fordi vi bygger så anderledes i dag — både i metoder og materialer — end man gjorde for 80 eller 100 år siden. Min far lærte mig at holde mig fra cement, og det har jeg gjort lige siden.

I vores arbejde bruger vi eksempelvis mange teknikker, der stammer fra 1700-tallet. Erfaringen har vist os, at det ofte er de rigtige metoder til restaurering af kirker. Mange blander teknikker fra forskellige perioder sammen, men vi holder af at gøre tingene på samme måde, som da bygningerne oprindeligt blev opført.