Hvorfor arbejder du med historiske/fredede bygninger?
Min far, som jeg har overtaget firmaet af, arbejdede meget med fredede bygninger tilbage i 80’erne. Det tror jeg har inspireret mig. Arbejdet med fredede- og bevaringsværdige bygninger er også forbundet med en sund livsstil for mig. Materialerne er mineralske, indeklimaet er godt og værktøjet er simpelt og sikkert.
Hvordan har du lært dit bevaringshåndværk?
Det har jeg lært hos min far, som jeg også var i lære hos. Han har også en lang tradition for murerarbejde. Ellers har jeg selvfølgelig også lært noget på fagskolen og så blandt mit netværk, hvor jeg har forsøgt at søge forståelse for forskellige teknikker indenfor faget. Jeg har det dog primært fra min far som har gået op i murerarbejdet på den gamle måde, og dermed gjort en dyd ud af at lære de traditionelle teknikker fra sig.
Kan du fortælle om et mindeværdigt projekt, du har arbejdet på, og hvor du er stolt af resultatet?
Damsholte kirke. Min far startede på grundmuringen i midt firserne. I 1992 arbejdede vi med kirkens facade. I 2000 renoverede jeg taget alene. I 2010 blev den så kalket på ny. Damsholte kirke har mit firma taget hånd om i mange år og står den dag i dag virkelig flot.
Hvilke udfordringer møder du oftest, når du arbejder med fredede bygninger?
Brug af forkerte materialer. Især cement som er dyrt at fjerne og risikerer at gøre skade på bygninger. Det er ofte et problem med de kirker vi kommer ud til. Så er vi nødt til at pille cementen fra hinanden og erstatte den med nogle alternativer. Det er dyrt, dårligt for miljøet og tager lang tid.
Har du arbejdet meget med kirker?
Ja det har jeg. Lige siden jeg startede, har jeg været med til at skifte tage, understryge tage, kalket og pudset kirker. I nogle perioder er det primært det vi laver.
Vi laver også vores egne materialer. Mange får deres materialer udefra, men vi blander dem selv. Det vil jeg også sige er en af vores styrker. Vores mørtel og kalk er selv blandet sammen. Det betyder også, at vores materialer er fuldkommen mineralske. I de huse vi bygger/renoverer kan stort set samtlige materialer gå i et med naturen bagefter. Træet rådner, og kalken går i sig selv med naturen.
Hvilken rolle mener du, håndværkere spiller i arbejdet med at sikre den byggede kulturarv?
De har en kæmpe betydning. De skal føre de bæredygtige håndværk- og byggeteknikker videre. Man kan ikke læse sig til at forstå det gamle og bæredygtige håndværk. Nogle gange er man nødt til at skille de gamle ting ad for at få en forståelse for det traditionelle håndværk. Det er svært at videreformidle bæredygtig byggeskik til den næste generation, hvis man ikke også er villig til at få lidt jord under neglene. Rigtig mange teknikker går tabt, fordi man bygger så anderledes, (og med så anderledes materialer) i dag, end man gjorde for 80 år siden. Min far lærte mig at holde mig fra cement, og det har jeg gjort lige siden.
I det arbejde vi laver, benytter vi os f.eks. rigtig meget af teknikker som stammer fra 1700 – tallet. Det har vi udledt er de rigtige teknikker til de restaureringer vi laver af kirker. Mange blander teknikkerne fra de sidste århundreder sammen. Vi holder af at gøre tingene på samme måde, som de blev gjort, dengang de blev bygget.
