Fyra Vindar

Fyra Vindar tog oprindeligt udgangspunkt i de gamle skibes, museernes, fredede bygningers og kræsne farvehandleres behov for traditionelle behandlinger  med trætjære og linolie. Det var i 1997. Siden hen er kundekredsen udvidet til nybyggeri, opsigtsvækkende ny arkitektur og ‘helt almindelige’ huse. Bl.a. linoliemaling og trætjære, tonkinlak, vægmaling, pigmenter, linolievoks, linoliesæbe, specialværktøj. Opskrifter og anvisninger. Ring gerne 40265481 for en drøftelse. Webshop, hurtig levering efterstræbes.

undefined 

 

Fyra Vindar leverer:

  • Linoliemaling
  • Trætjære
  • Tonkinlak
  • Naturmaling & Linus
  • Linolievoks & linoliesæbe
  • Pigmenter
  • Celluloselim, kasein, islandsk mos
  • Krakaværk og fæhår
  • Værktøj og tilbehør

Leverandørerne er mindre, håndværksbaserede, overvejende nordiske – og ofte gamle –  virksomheder.

Linoliemaling

Allbäck linoliemaling er værdsat blandt malere, fordi den er ligetil og nem at få et godt resultat med, også hvis man ikke har den store erfaring med at arbejde med linoliemaling. Malingen er brugsklar fra dåsen, og den samme maling kan bruges inde og ude. Prisniveauet er meget rimeligt i forhold til den høje og pålidelige kvalitet. 32 standardnuancer. Specielle ønsker til farver honoreres såvidt muligt.

Udover selve produkterne tilbyder vi baggrundsinformation og vejledninger, såsom et kortfattet men præcist & udførligt arbejdsblad om istandsættelse og vedligeholdelse af kittede vinduer. Dette arbejdsblad er i høj grad baseret på Allbäcks erfaringer med istandsættelse af tusindvis af historiske vinduer gennem 30 år med linoliemaling.

Læs mere om linoliemaling.

 

Trætjære

Lige fra starten i 1997 har vi haft særlig fokus på trætjære, og opsøgt viden og knyttet kontakter i Finland og Sverige. Vi importerer ægte finsk milebrændt trætjære, samt tilbyder flere kvaliteter af milebrændt og retortbrændt trætjære. Samt siden mange år tilbage egen produktudvikling og produktion af upigmenterede og pigmenterede trætjæreprodukter, herunder trætjæremaling. Trætjære som sådan er yderst veldokumenteret til bevaring og stabilisering af gammelt, træt træ. Vi har også rigtig mange referencer på helt nyt byggeri i træ, både parcelhuse og store træfacader og spånklædte flader. Vi drøfter gerne de forskellige muligheder, så den mest optimale behandling med trætjære bliver valgt fra start.

Fyra Vindar har leveret trætjære til utallige fredede bygninger og kulturhistorisk vigtige projekter, heriblandt Mastekranen på Holmen, Stubmøllerne i Lyngby og Maribo, spåntage på bornholmske rundkirker, Danmarks ældste bindingsværkshuse, Havhingsten m.v. 

Læs mere om trætjære.

 

Tonkinlak

Produceret i Paris. Bygger formentlig på en kinesisk laktradition. Bevarer sin elasticitet i årtier – følger med når træet arbejder. Vi har importeret og distribueret Tonkinlak siden 1998. Utallige referencer på træskibe, trægulve, støbejern mv.

Læs mere om Tonkinlak.

 

Naturmaling, Linus, pigmenter og lim:

Traditionel indendørs vægmaling har en stoflig mathed, som er virkelig smuk. Kan købes som færdig maling, eller man kan blande maling selv – som man gjorde det langt op i moderne tid, før industrialiseringen for alvor overtog malingsproduktionen. I dag kommer der øget interesse for disse malingstyper, idet de er “rene”. I modsætning til såkaldt vandbaseret maling belaster de ikke indeklimaet med sundhedsskadelige stoffer, men er kemisk stabile efter endt hærdning.

Læs mere om Naturmaling.

Læs mere om pigmenter.

 

St. Astier Kalkmaling

St. Astier kalkmaling fra Frankrig er en meget brugervenlig og prisbillig kalkfarve, som binder på stort set alle matte og sugende overflader. St. Astier er af en meget ren og fin kvalitet, med et naturligt kiselindhold som medvirker til de gode egenskaber. Der er 25 standardfarver, samt toning efter NCS kode i de fleste nuancer. God holdbarhed, vejledende 5 år udendørs for 2 lag, med flere strygninger får den kalkede overflade længere holdbarhed. Kalkmaling er praktisk talt selvrensende, og på grund af at den kemisk set er en kraftig base, er den kalkede overflade ikke interessant miljø for mikroorganismer. Det er en fordel både ude, men også inde i uopvarmede rum som kældre og lignende. Den kalkede matte overflade er virkelig smuk, ligesom i en kirke.

Læs mere om kalkmaling

 

 

Fyra Vindar
Liselundvej 4B
4791 Borre