“Landskaber og bygningskultur” er kandidat til Danmarkskanonen!

Bygningskultur Danmark og Historiske Huse indstillede “bygningsbevaring” til optagelse i den ny Danmarkskanon.

Kært barn har mange navne: Temaet “landskaber og bygningskultur” kom gennem nåleøjet til Danmarkskanonen og blev ét af de 20 temaer, som der nu skal stemmes om. Den endelige Danmarkskanon vil omfatte 10 værdier/emner/bevægelser.

Vi skylder vore medlemsorganisationer og vore støttepersoner stor tak for dette resultat: Uden dem havde vi ikke kunnet tydeliggøre den store folkelige opbakning til bygningskultur og bygningsbevaring.

Vores samarbejdspartner, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, fik også sit tema, “Håndværk”, med i den foreløbige kanon. Godt skuldret, siger vi herfra.

Nu skal folket til de digitale stemmeurner. Vi håber, at mange vil stemme på “landskaber og bygningskultur” og “Håndværk” frem til og med den 22. november!

Stem på “landskaber og bygningskultur” her!