Hvorfor arbejder du med historiske og fredede bygninger?
Jeg synes det traditionelle danske håndværk er spændende, og det er det, jeg brænder for.
Det er håndværket og historien, der lokker mig. Hver gammel bygning rummer historier og materialer, der kræver omhu og faglig stolthed. Jeg elsker kvaliteten i detaljerne/samlingerne samt gamle teknikker og at give huset nyt liv med respekt for det oprindelige
For mig handler det ikke kun om at reparere bindingsværk eller skifte vinduer — det handler om at bevare en del af vores fælles historie. Et gammelt hus har sjæl, og jeg nyder at arbejde med teknikker, der fører håndværket videre i stedet for at udskifte det med standardløsninger.
Jeg har specialiseret mig i restaurering af historiske og fredede bygninger, hvor fokus er traditionelt dansk håndværk og holdbare løsninger, der respekterer bygningens oprindelse og fredningsbestemmelserne.
Har du en særlig faglig niche i dit bevaringsarbejde?
Ja – bindingsværk i alle afskygninger, jo mere tekniske jo bedre.
Jeg blev udlært tømrer i april 1997. Jeg mener, jeg er en af de sidste generationer, hvor det gamle håndværk var en del af grunduddannelsen, i dag er bindingsværk noget, man i højere grad må specialisere sig i. Jeg blev inspireret på skolen og er desuden delvist vokset op på en bevaringsværdig gård med en far, der også var tømrermester.
Kan du fortælle om et mindeværdigt projekt, du har arbejdet på, og hvor du er stolt af resultatet?
Ja her er der flere, men et af de mest mindeværdige projekter var renoveringen af en større ejendom på Gammel Mønt inde i København. Her havde bygherren økonomien på plads, så vi kunne gøre arbejdet ordentligt helt ned til de mindste detaljer, vi udskiftede hele bindingsværket på gavlene, indvendigt og udvendigt samt vi udskiftede hele taget og restaurerede alle bygningens kviste. Det var en intens, håndværksmæssig opgave med stor fokus på præcision og detalje, og resultatet blev virkelig flot. At kunne levere et holdbart og æstetisk korrekt resultat på en fredet bygning gav mig stor arbejdsglæde og stolthed.
Hvilke udfordringer møder du oftest, når du arbejder med fredede bygninger.
Den største udfordring er desværre altid økonomien. Udover økonomien møder man også krav fra bevaringsmyndigheder, begrænset adgang til autentiske materialer, uventet skjult skade (fx råd eller konstruktionsfejl) og udfordringen med at integrere moderne installationer uden at ødelægge bygningens karakter. Ofte hjælper det at lave en prioriteret handlingsplan, søge tilskud eller lave arbejdet i mindre faser, så de vigtigste bevarelsesopgaver kan udføres korrekt.
Hvilke traditionelle teknikker bruger du?
Jeg kører helt old school og lægger meget vægt på håndværktøjet: stemmejern, stikøkser, høvle, knipler mv. som bruges til at forme og give overfladen og samlingerne karakter. Af og til bruger jeg moderne maskiner fra den tyske producent Mafell. De er særligt nyttige i bindingsværksprojekter som kræver særlige snit og udskæringer. Men maskinerne kan aldrig erstatte håndens finish. Derfor afslutter jeg altid med de gammeldags teknikker: håndhøvling, tilpasning af skrå hageblade, div. låse samt tap og taphuls-samlinger, og efterfølgende slibning og afpudsning, så arbejdet får den rette følelse og holdbarhed.
Hvilken rolle mener du, håndværkere spiller i arbejdet med at sikre den byggede kulturarv?
De spiller en afgørende rolle. Håndværkere er de praktiske formidlere af traditionel viden og teknikker, og uden deres kompetence og engagement kan den byggede kulturarv ikke bevares autentisk og holdbart.
Håndværkeren skal kunne bidrage via formidling og dialog, de skal kunne forklare bygherren hvad en restaurering indebærer, og hvorfor visse metoder og materialer er nødvendige samt hvilke konsekvenser genveje får.
Så gør det heller ikke noget at håndværkeren nørder lidt i de forskellige teknikker og de forskellige materialers egenskaber.
Kort sagt: Håndværkerens tekniske kunnen kombineret med formidling og engagement er helt central for at sikre, at vores byggede kulturarv bevares autentisk og bæredygtigt.
Hvilke tendenser ser du i restaureringsarbejdet i dag?
Fokus på autentisk materialevalg og håndværk, mange projekter søger historisk rigtighed. Samtidig er der stor interesse for at dokumentere og genskabe oprindelige løsninger frem for blot at skjule dem i moderniseringer.
Klimaændringer (fugt, ekstremvejr) gør sikring mod fugtskader, gode afløb og materialevalg vigtigere. Der er også en større fokus på forebyggende vedligeholdelse.
Udbud, økonomi og kvalitetssvingninger, det er blandet. Der er desværre nogle tilfælde af manglende viden, underrapportering eller underbudgetterede projekter, og det giver dårlige løsninger. Samtidig findes der rigtig mange vellykkede og smukke restaureringer.
Læs mere om Københavns Bindingsværk og Restaurering.