Tips og tricks

Her på siden har vi samlet en række gode tips skrevet af Historiske Huses arkitekt Leif Hansen. De er alle skrevet specifikt til ejerne af de fredede og bevaringsværdige huse.

Finder du ikke det, du søger, så giv os gerne besked. Som medlem er du altid velkommen til at skrive eller ringe til Leif Hansen på lh@historiskehuse.dk eller 23 25 95 81, hvis du har spørgsmål af arkitektfaglig karakter.

De mange regnfulde somre forvolder store skader på inventar og bygninger. Man aner, at vi skal til at vænne os til mere specielle vejrfænomener som kæmpehagl, kraftige storme og store mængder nedbør. Derfor bør også ejere af fredede bygninger medtage dette forhold i overvejelserne, når der udarbejdes projekter eller planlægges vedligehold af bygningerne.

Der findes selvfølgelig bygninger, som på grund af deres placering er så udsatte, at man ikke kan udarbejde afværgeforanstaltninger, som hindrer skader. For langt de fleste kan der dog gøres en række ting der minimerer problemerne.

Her er oplistet en række ting, man kan gøre, for at hindre eller minimere vandskader:

  • Holde bygningen tæt på tag og fag
  • Regulere terrænet så vandet løber bort fra bygningen
  • Sørge for at tagrender og nedløbsrør er rene for blade og andet skidt
  • Undersøge kloaker og afløb. Det er vigtigt, at der ikke er huller i afløbssystemet, hvilket er skyld i mange graverende vandskader
  • Sørge for at afløbssystemet kan rumme den nødvendige vandmængde, og at vandet kan komme væk fra kloaksystemet

Det største problem er ofte vand i kældre og opfugtet murværk. At forhindre dette kan i visse tilfælde være umuligt på grund at fredede belægninger, trapper eller lignende.

I mange situationer kan man opgrave langs facaden og soklen og montere et drænlag og etablerer et omfangsdræn langs de berørte facader. I den forbindelse er det af stor vigtighed, at drænet ikke placeres under underkant sokkel. Hvis drænet placeres dybere, risikerer man sætningsskader i bygningen, da jorden under soklen mister sin fylde. 

Når der graves langs med fredede bygninger skal entreprenøren være uhyre opmærksom, idet der kan gemme sig spændende arkæologiske fund omkring de gamle huse. Ofte er der flere generationer huse oven på hinanden med visse forskydninger.  Støder man på gamle byggematerialer eller lignende, skal det lokale museum underrettes, så udgravningen kan undersøges og registreres.

Etablering af omfangsdræn er ikke altid nok, da grundvandspejlet kan ligge meget højt, og vandet dermed trænge op af gulvet midt i kælderen. Hvis dette skal udbedres, kan der etableres stikdræn eller en pumpebrønd, som kan holde vandet i ave.

For at det ikke skal være løgn, så kan fugten stadig stige op i soklen, hvilket man ofte ser med murede sokler, som suger fugten op fra jorden. I visse tilfælde kan denne opstigende fugt standses ved at skære soklen over og ilægge en stålplade. Der er imidlertid mange situationer, hvor dette ikke kan lade sig gøre.

Opstigende grundfugt er et velkendt problem. Der er forsket en del indenfor området, og det er ikke påvist, at der findes bedre metoder end stålpladeløsningen, så man skal ikke lade sig forlede af firmaer, der vil sælge smøre- og injektionsmidler til standsning af fugten.

Hvis man har et fugtproblem, som man af forskellige årsager ikke kan komme til livs, gælder det om at anvende så diffusionsåbne materialer som muligt. Det er derfor vigtig at få problemet undersøgt således at den bedste løsning kan vælges, og hvis der skal ske bygningsmæssige indgreb skal Kulturarvsstyrelsen ansøges. Etableres omfangsdræn skal kommunen ansøges.

GI har udarbejdet en folder, der oplister en række forsøg med standsning af opstigende fugt.

Arkitekt Leif Hansen

Som ejer af en fredet bygning står man ikke sjældent og mangler beslag, hængsler, låse og alle mulige – og umulige – ”reservedele” fra forskellige tidsepoker.

Så kan det være en god idé at gå ind på www.antikreservedele.dk, som er leveringsdygtig i mangt og meget.

En anden mulighed er at gå ind på Byggfabriken, der ligeledes har et stort udvalg af specialprodukter i høj kvalitet, for de der ”renoverer, restaurerer eller bygger nyt i ældre stil”.

Byggfabriken har egen produktion af beslag m.m. og tager gerne imod specialopgaver.

 

Er man så heldig at være ejer af en fredet bygning, er der mange spændende udfordringer. Vil man male og skifte farve på sin hoveddør, er det ikke bare noget, man gør eller må.

Slots- og Kulturstyrelsen skal ansøges om lov til pågældende arbejde. Der skal indsendes en ansøgning enten pr. brev eller pr. e-mail. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om bygningens alder og udtryk. Der skal vedlægges billeder af, hvordan huset og døren ser ud.

Hvis døren har flere forskellige farvelag, kan disse blotlægges, så de tidligere farvelag kommer til syne. Dette bør udføres af en konservator, så alle farver registreres. Konservatoren afdækker gerne et par steder – typisk hen over ramme, fyldninger og profiler – og eventuelle farveskift blotlægges. Der foretages ligeledes en afdækning på karmen. Drejer det sig om mange malingslag, opstår der en såkaldt farvetrappe. Denne blotlægning hjælper til at træffe den rigtige beslutning om, i hvilken farve døren skal males.

I ansøgningen til Slots- og Kulturstyrelsen skal malingstypen beskrives, og en eventuel farveprøve kan vedlægges. Ud fra dette har sagsbehandleren et godt grundlag for at give et hurtig svar med beslutning om, hvilken farve og type maling der må anvendes. 

Arkitekt Leif Hansen

Når huse sættes i stand, restaureres, eller hvad man vil kalde det, er det vigtigt at fornemme i hvilken ånd, det er opført.

Se på helheder og sammenhænge, materialer og hvordan disse er sammenstillet. Ud fra disse input kan man så nærme sig en holdning og et greb for arbejdet. I den sammenhæng er det vigtigt at indtænke detaljen. Profiler, lister og ikke mindst beslag og greb.

Jeg vil her lige dvæle lidt ved greb/håndtag. Udbuddet af håndtag er inden for de sidste 50 år formindsket væsentligt. Det begrænsede udvalg besværliggør processen væsentligt, og mange gange ender det med noget andet end ønsket. 

Dette manglende udbud giver så også nye muligheder, da der stadig findes gørtlere, som udfører specialopgaver herunder greb, håndtag, beslag mm.

I forbindelse med udskiftning af samtlige vinduesrammer i Bellavista (tegnet af Arne Jacobsen) bliver dør- og vinduesgreb specialfremstillet hos gørtleren, som oven i købet kan konkurrere på prisen i forhold til standard-kvalitetsgreb. Hvis der kun skal fremstilles et enkelt greb, bliver det selvfølgeligt noget dyrere, da der skal udføres en model inden støbningen. 

Da grebene skal specialfremstilles, bør man være i god tid med bestillingen, da det typisk tager et par måneder at fremstille emnerne.

Ring og snak med jeres lokale gørtler og få afdækket mulighederne.

Stenhuggeropgaver

Skal man have udført stenhuggeropgaver, der ikke er alt for omfattende, kan Peter Carnera, som har fungeret som stenhugger i Venedig i en årrække, anbefales. Han har et enmandsfirma men kan hente ekstra arbejdskraft ind, hvis det er nødvendigt.

Han kan kontaktes på tlf. 3132 6161, men ring i god tid, da han sikkert er i gang med en opgave, der skal gøres færdig, før han kan starte et nyt projekt. 

Arkitekt Leif Hansen

Efterisolering i fredede bygninger er ikke nemt, skal siges med det samme. Først og fremmest skal der tages hensyn til fredningsværdierne, der skal kunne bære de tiltag, man som ejer ønsker at udføre i sin bygning.

Man skal være enig med Slots- og Kulturstyrelsen, eller rettere Slots- og Kulturstyrelsen skal være enig og give tilladelse til de ønskede tiltag, inden man går i gang.

Har man kolde ydervægge, som udgør et problem i forhold til det indvendige klima, eller ophobes der fugt og mug på overfladerne, er Yton måske løsningen.

Er muren tynd og massiv, samtidig med at der ikke er vigtige bygningsdele, bemalinger eller lignende på ydervæggene, er der mulighed for at isolere med Ytonplader.

Alle organiske stoffer og maling mv. fjernes, således at Ytonpladerne kan fastmures direkte på den rå puds eller mursten. Yton er meget diffusionsåben, så isolering og murværk kommer til at fungere som en samlet fugtbuffer, hvis man vel at mærke ikke maler med en ”tæt” maling efterfølgende.

Med denne løsning opnår man en fornuftig isolering, uden at ydervægge bliver alt for tykke, og vindueslysningerne kommer til at virke som skydeskår. Denne metode er et rigtig godt alternativ til isolering med forsatsvægge, som efter min opfattelse er ret farlige, når det drejer sig om skimmelproblemer.

Ved forsatsvægge bestående af isolering, regler, brædder, puds eller gips er konstruktionen ekstremt afhængig af enten en tæt dampspærre eller en udluftning af hulrummet bag væggen, hvilket skal hindre fugten i at sætte sig på den kolde ydermur.

Der er desværre mange og et stigende antal eksempler på, at de førnævnte forsatsvægge skaber problemer med råd og/eller skimmelsvamp.

Hvis man vælger Yton og lignende produkter, er det selvfølgelig vigtigt, at man følger leverandørens anvisninger. Læs mere her.

Arkitekt Leif Hansen

Når frosten drager mod nord, er det på høje tid at reparere murværket og kalke.
Hvis foråret har været meget tør, stilles der store krav til afdækning og forvanding.

Med en kost og en spartel i hånden kan skader på kalk og puds lokaliseres. Ved forsigtigt, at banke på pudsen med spartlens skaft, kan man tydeligt registrere, om pudsen har sluppet sit greb i de underliggende lag. Det afgiver en hul lyd, og alt efter om området bærer præg af at være revnet eller på anden måde ser skrøbelig ud, vurderes det, om det skal fjernes.

Pudsen kan fjernes med spartlen, og kun det løstsiddende fjernes. Dernæst kostes facaden med en stiv kost for at fjerne den løstsiddende kalk. Facaden oversprayes med forstøvet vand og kostes ned.

Efter denne omgang ser bygningen herrens ud, og det kan kun blive bedre. Hullerne i pudsen forvandes og sættes ud med en mørtel, der i sammensætning og kornstørrelse passer med den eksisterende puds. 

Hvis det er et tykt lag, der skal på, udføres det af et par gange med den fineste puds yderst. Den nye puds kostes med rent kalkvand efter tørring. 

Inden kalkning af facaden kalkes de reparerede områder et par gange, for at farven på facaden bliver ens. Kalken skal påføres i tynde lag på dage med overskyet vejr. 

Facaden skal forvandes med kalkvand eller rent vand.

Læs mere på www.kalk.dk

Om vinteren skal vi være ekstra opmærksomme omkring tagene på vore huse. Den fine fygesne finder selv de mindste sprækker og kan hobe sig op til anseelige mængder sne i husene.

Mange gange opdages det først, når skaden er sket, og sneen er smeltet med store brune skjolder på de fine hvidtede lofter til følge.

Mange kender problemet og har heldigvis indarbejdet en rutine med at holde ekstra øje med de – nogle gange – svært tilgængelige steder, når sneen fyger. Sneen bør fjernes med det samme, og det er i den forbindelse vigtigt at observere, hvor den trænger ind, så man kan markere stedet – brug eventuelt et stykke kridt. Når foråret kommer, kan håndværkerne finde frem til stedet og få skaden udbedret enten ved reparation af understrygningen, ved tætning af ovenlysvinduet eller lignende.

Har man en bygning med fladt tag, er der ekstra grund til opmærksomhed. Tagværket er ikke i alle tilfælde dimensioneret til at kunne klare den store snebelastning. Derfor skal sneen løbende fjernes, og specielt inden det begynder at tø.

Når sneen smelter har husejere også mulighed for at observere, om afvandingen omkring bygningerne er god nok.

Det er vigtigt, at vandet løber væk fra bygningerne, opfanges af dræn eller løber ned i afløbene. Hvis der dannes søer ind mod sokler og murværk, er det en god ide at få vendt terrænet eller etableret dræn, så bygningerne ikke tager skade af vandet.

Vær varsom med saltet

Svingende fugt- og temperaturforhold betyder, at man som ejer af huse med offentligt tilgængelige områder skal være klar med sneskovl og grus. Hos købmanden kan man også investere i vejsalt, hvilket mange tyer til, da det kan være svært at få bugt med is på veje og fortove.

Man skal dog være meget varsom med at være for rundhåndet med salt, da det kan afstedkomme skader på både bygninger og planter. Hvis det er nødvendigt at få sne og is smeltet og fjernet, kan man i stedet bruge alternative produkter som f.eks. DE-ICE, som ikke volder skade på omgivelserne.

Salt har vist sig skyldig i mange problemer med opfugtet murværk med fysiske skader til følge. Når trappen er glat, strøs typisk et par håndfulde salt på, og ofte trækker den saltholdige fugt ind i sten eller murværk. Når skaden er sket, bliver det ofte en tilbagevendende plage, da de skadede områder suger fugten til sig, og materialerne nedbrydes.

Når kulde og sne lægger sig over landet, må vi anbefale at bruge knofedt og sand og ikke aggressive optøningsmidler.

Arkitekt Leif Hansen

En af de nye indeklimaplager er skimmelsvampe. Visse typer er direkte skadelige for helbredet, og der er alt mulig grund til at tage symptomer som hovedpine, løbende øjne og generel utilpashed alvorlig

Symptomerne kan skyldes et dårligt indeklima og måske skimmelsvampeangreb. Ofte opstår problemerne som følge en kombination af manglende udluftning, for stor fugtkoncentration og de rette temperaturmæssige vækstbetingelser. Ofte kan man ikke se skimmelsvampene, da de kan gemme sig inde i konstruktionerne og kun ved destruktive indgreb bliver de synlige. 

Selv om de gemmer sig bag en gipsforsatsvæg eller lignende, kan de afgive svampesporer til luften, der ved indånding frembringer helbredsmæssige problemer.

Har man problemer med helbredet og relaterer det sig til ophold i nogle specifikke rum, bør man tage kontakt til en svampebiolog. En svampebiolog kan konstatere, om der er klima- eller svampeproblemer ved at udtage prøver til laboratorieanalyse. 

Hvis det viser sig, at der er skimmelsvampe, skal problemet løses, hvilket betyder, at al skimmel skal dræbes, og vækstbetingelserne elimineres, så problemet ikke opstår igen.

Dette er umiddelbart nemmere sagt en gjort og derfor anbefales det at kontakte specialister inden for området.

Se følgende links:
Teknoligisk Institut  
Hussvamplaboratoriet ApS 
Goritas 

Arkitekt Leif Hansen

Jeg har før skrevet om De-Ice, som stadig er et fornuftigt alternativ til salt, men hvis man overhovedet kan klare sig uden tømidler, er det at foretrække.

Selv De-Ice indeholder stoffer, som ikke er gavnlige for bygninger og miljøet.

Leca er kommet med et godt alternativ. DSB bruger dem på perronerne rundt om i landet, og det virker udmærket uden at skade omgivelserne.

Sand eller grus virker også mod alt for glatte overflader. Læs mere om leca-produktet.

Arkitekt Leif Hansen

Jeg har på mine ture rundt i landet set mange spændende og smukke fliser i både køkkener, badeværelser og stuer.

Fliser, der som oftest bliver værnet om, da det kan være en væsentlig del af det udtryk, jeres fredede huse har og som også indgår i husets fredningsværdi.

Disse flisebeklædte områder kan også være en udfordring. Pudsen bag fliserne kan løsne sig og i nogle tilfælde falde ned, eller der kan på grund af installationer være huller i fliserne.

Jeg har selv stået med dette problem under istandsættelsen af Gotvedskolen, hvor vi manglede en del hollandske fliser og nogle hjørnelister. Her blev jeg reddet af Sven Schou, der kunne levere begge dele og meget mere. Til alle, der mangler stumper eller bare nogle smukke fliser, vil jeg hermed anbefale at kigge på følgende hjemmeside.

Sven Schou er selv murer og ved, hvad han taler om, så der er kvalificeret hjælp at hente.

Arkitekt Leif Hansen

Mange af vore medlemmer med fredede huse bruger jævnligt håndværkere til at vedligeholde eller forbedre deres ejendomme. Inden arbejdet sættes i gang, skal der ligge en plan for arbejdet med en holdning til hvilke materialer, der skal anvendes og ikke mindst hvilke, der ikke må bruges. Der skal foreligge en tilladelse fra Slots- og Kulturarvsstyrelsen. 

Når alt det er på plads, er det en rigtig god ide at få udført prøver på de arbejder, der skal udføres. Er det malerbehandling af vinduer, bør man bede maler/snedker om at istandsætte og male et vindue, som skal godkendes. Når det er godkendt af bygherren/ejeren, skal vinduet stå urørt hen, så det kan bruges som reference i forhold til resten af vinduerne.

Hvis facaden skal afrenses, bør man også her få udført en prøve, men man bør altid være til stede, når prøven udføres. Ofte fjernes for meget af det underliggende lag, og man skal kunne stoppe processen, inden omfanget bliver for stort. 

Holdningen blandt mange håndværkere er, at facade skal være helt ren og gerne meget ru efter en afrensning. Det skal man ikke gå med på. Bagvedliggende sten må ikke beskadiges, og efterfølgende manuel afrensning af det tilbagesiddende puds eller maling er ofte løsningen på problemet. 

Det er også formålstjenligt at få udarbejdet en mockup af tagfoden inden den endelige udførsel. Tagfoden er yderst vigtig i forhold til bygningens udtryk, og derfor skal den være fuldstændig rigtig også i forhold til afvanding af tag til eventuelle tagrender.

Prøver på profiler til vinduer, døre, stuk mv. er også med til at sikre, at resultatet bliver som ønsket, når nogen skal arbejde med vore dejlige fredede huse.

Arkitekt Leif Hansen

Et meget aktuelt problem i disse år er de store, koncentrerede vandmængder, der vælter ned over landet. Det giver, som vi alle har set i aviser og TV, store problemer for husejere og trafikanter.

Vores kloaknet er ikke gearet til så store mængder vand, og mange steder er vandet blevet trykket baglæns i systemet, så husene er oversvømmet med kloakvand.

For at undgå denne ubehagelige oplevelse kan man montere højvandslukke, der kan spærre for det opstigende kloakvand. Der findes en række forskellige slags højvandslukker, som passer til forskellige situationer, og det bedste er at kontaktet en kloakmester, som kan rådgive i de enkelte tilfælde.

Desværre er det ikke altid nok at montere højvandslukker på gulvafløb, da presset kan være så stort, at vandet finder baglæns ud af eventuelle cement eller lerrør, som stadig findes i mange huse, og enkelte steder er trykket så voldsomt, at spildevandet løber baglæns ud af toilettet.

I disse tilfælde skal der mere drastiske foranstaltninger til, og man nødt til at skære sig ind på kloakledningen uden for bygningen og placere højvandslukke dér.

Disse systemer kræver dog, at de bliver holdt ved lige og afprøvet med jævne mellemrum, så de ikke sætter sig fast eller er defekte, når vandtrykket opstår. 

Etablering af højvandslukker hjælper dog ikke mod for høj grundvandsstand, der kan trænge ind gennem sprækker, revner og døre, men det er en anden sag.

Arkitekt Leif Hansen

 

Der graves rigtig meget rundt omkring. Det er prisværdigt, at der igangsættes anlægsarbejder i form af udskiftning af udtjente forsyningsledninger, kloaker mv. 

Så er det positive vist også sagt om den sag – det skaber nemlig store trafikale gener, og i høj grad også gener for naboerne.

Arbejderne medfører ofte store støjgener, og det er noget, der slider på naboernes nerver, men til tider har arbejderne også konsekvenser for bygningerne.

BYFO er blevet kontaktet af et medlem, som netop er nabo til omlægning af forsyningsledninger – potteplanter og andre genstande faldt ned fra skabe og vindueskarme på grund af voldsomme rystelser.

Huset fik skader i gårdfacaden og ikke i gadefacaden, hvilket kan skyldes en mere solid fundering til gaden og et svagere fundament i gården. De kraftige maskiner kan sagtens sende rystelser hele vejen gennem huset og få bagfacaden til at ryste, så der opstår sætningsskader.

Vores tips til medlemmerne går ud på at sørge for at dokumentere bygningerne, inden entreprenørerne går i gang. Det er en god idé at gennemfotografere bygningernes facader, da skaderne oftest viser sig her. 

I disse digitale tider kan billederne overføres til en CD og sendes til entreprenøren, som efterfølgende vil have svært ved at fraskrive sig ansvaret for eventuelle skader, der er opstået, mens arbejdet pågår. Det er vigtigt at fotografere både gadefacader og gårdfacader. 

Arkitekt Leif Hansen

Mange husejere plages af opstigende grundfugt, hvilket som regel skyldes en utilstrækkelig fugtspærre i soklen. Det drejer sig hovedsageligt om bygninger med en muret sokkel eller delvist muret sokkel.

Murværket er sugende og transporterer grundfugten op over jordniveau, hvor fordampningen kan ske. Mange af disse ejendomme har traditionelt haft en pudset sokkel med en mørk farve. 

Oprindeligt bestod denne sokkelpuds af enten hydraulisk mørtel eller kalkmørtel, som efterfølgende blev kalket med kalk tilsat en farve eller kønrøg. Sokkelpudsen skulle fra tid til anden udskiftes, da pudsen nedbrydes af saltene, der bliver transporteret fra jorden op i murværket sammen med fugten.

I midten af 1800tallet begyndte stenkulstjære at blive almindelig, og denne meget sorte og robuste substans blev brugt i stor udstrækning til opstolpning af bindingsværk og som sokkeltjære. Senere er det blevet almindelig at udføre sokkelpudsen i cement. 

Både stenkulstjæren, sokkeltjæren, tætte malingstyper og cementpudsen er i de fleste tilfælde for tæt, således at fugten presses længere op i muren, inden den kan undslippe til det fri.

Derfor er det vigtigt, at fugten kan slippe ud så tæt på jordoverfladen som muligt, hvilket opnås ved at bruge åbne materialer. Det kan have den bagside, at sokkelpudsen forvitrer efter nogle år, men det er dog bedre, end at murværket over soklen angribes.

Der er også den mulighed, at der etableres en fugtspærre ved at skære stålplader ind i soklen, men det er en anden sag.

Arkitekt Leif Hansen

I efterhånden mange år har de elastiske fuger været en fast bestanddel af håndværkerens materialeudvalg. Når vinduer skal udskiftes eller istandsættes, er løsningen ofte, at fugen mellem mur og vindue bliver fyldt med en elastisk fuge oven på fugebånd eller lignende. Det er hurtigt, og noget tømreren selv lige kan klare, således at arbejdet er afsluttet i en fart.

En lykkelig historie, ville man umiddelbart tro, bortset fra at det er noget af det værste, man kan gøre. Elastiske fuger placeret udvendigt er skyld i, at mange vinduer og døre rådner alt for hurtigt.

Der er mange eksempler på gamle, men sunde vinduer, som kort tid efter fugning med en udvendig elastisk fuge rådner væk.

En elastisk fug kan bruges på indvendig side for at tætne vinduet på den varme side, således at der ikke slipper fugt ud i hulrummet mellem vindue og mur. På den kolde side skal fugen være diffusionsåben, og den traditionelle mørtelfuge egner sig fortrinligt til dette formål.

Den udvendige gummifuge stopper den fugt, der er ophobet i den varme indeluft, og fugten kondenserer på fugens bagside og opfugter karmtræet. Træet vil konstant blive tilført små mængder vand, der er ideelt for råd eller svampevækst.

I stedet for at bruge elastiske fuger, brug den traditionelle løsning, der ligesom i mange andre tilfælde viser sig at overgå de moderne materialer. Start med at fylde mellemrummet mellem vindue og mur med tjæret værk. Det skal ikke stoppes for hårdt, og der skal være plads til ca. 2 cm mørtel i dybden. 

Mørtlen kan med fordel være tilsat lidt fæhår, som er en slags armering af mørtlen. Med mørtelfugen får man en løsning, der passer til historiske huse, og en fuge der ikke ødelægger vinduet. 

Arkitekt Leif Hansen

Langt de fleste facadeprojekter kræver, at der opstilles stillads.

Som regel er det håndværkerne, der sørger for bestillingen i forhold til det arbejde, der skal udføres. Stilladset må ikke vælte, og derfor fastgøres det i bygningen ved hjælp af øskner, der bores ind i facaderne.

Det drejer sig ofte om ret mange huller, der skal bores, med mindre man forlanger et stillads, der er afstivet, så det kan klare sig med få eller ingen fastgørelser.  Det kræver dog et ret stort stillads, som er meget pladskrævende og en ret dyr løsning.

De fleste må finde sig i, at deres ejendom får nogle huller, og derfor er det vigtigt, at disse huller også lukkes ordentlig efterfølgende. Mange har oplevet, at de har fået ordnet deres facader, og arbejdet er smukt udført – lige indtil stilladset er nedtaget. Så springer alle hullerne eller dårligt lukkede huller én i øjnene.

Det kan fjerne glæden ved den ellers smukke facade og give hele projektet et negativt skær.

Derfor er det uhyre vigtigt, at man allerede inden projektet startes, at når stilladset nedtages skal relevante håndværkere være til stede, så hullerne bliver lukket på den rigtige måde, og ejeren kan glæde sig over et helstøbt resultat, der måske betyder, at de samme håndværkere også rekvireres næste gang, der skal laves noget.

Altså – lad ikke stilladsfolkene lukke hullerne efter sig. De er som regel ikke trænet i at gøre det på den rigtige måde og vælger typisk en fugemasse.

Arkitekt Leif Hansen

Sensommer er årstid for skybrud. I den forbindelse er det vigtigt at sikre sig, at de store mængder vand kan komme væk fra husene.

Tagrender og nedløb skal tjekkes. Man skal sikre sig at der er ”træk” i nedløbsbrøndene.

Det er også vigtigt at sikre sig, at vandet ikke hober sig op langs facaderne. Der skal være et fornuftigt fald væk fra bygningen ellers kan vandet trænge ind i fundamentet og ned i kældre. Det er ikke sundt for klimaet i et hus, hvis der er for meget fugt i kælderen. Kommer der vand i kælderen bør det fjernes hurtigst muligt, og der skal luftes og tørres ud, da der ellers er stor fare for råd og svamp.

Hvor det ikke er muligt at vende terrænet, så vandet løber væk fra bygningen, kan det være nødvendigt at dræne. Dræn kan placeres i forskellige niveauer, men det er vigtigt, at drænet ikke placeres under underkant sokkel. Det kan medføre en svækkelse af bærelaget under soklen, hvilket igen kan medføre sætningsskader.

Er der afløbsbrønde, skal de sikres værende funktionsdygtige, specielt i kælderskakte er det vigtigt. Det kan være en god ide at gå hele systemet igennem med en kloakmester, som også kan installere højvandslukker, hvis det viser sig nødvendigt.

Hvis man får kontrolleret og etableret de nævnte forhold, skulle der være gode chancer for at husene kommer tørskoet igennem skybrudssæsonen.

Arkitekt Leif Hansen

Linoliemaling er der mange og gode erfaringer med og stadig noget af det bedste at behandle sine vinduer med. Mange synes, det er noget forældet romantisk pjat at bruge linoliemaling, når der i dag findes en række produkter, der lever op til kravene om en rationel arbejdsgang.

Inden for de sidste år er der udført en række forsøg med forskellige malingstyper og holdbarhed, hvor linoliemalingen klarer sig rigtig godt. Linolie har en tendens til at forstøve i overfladen, når den er ved at være slidt, hvilket er en stor fordel, fordi afrensningen til næste behandling er betydelig nemmere end ved tykke hårde malingslag, som plast og akrylmalinger giver.

Der er med andre ord mange gode grunde til at bruge linoliemaling, men man skal planlægge byggesagen efter den noget længere tørretid. Linoliemaling bør foretages i sommerhalvåret, hvor lys og varme afkorter tørretiden væsentligt i forhold til vinterhalvåret.

Drejer det sig om større projekter, er det vigtigt, at man indregner ekstra tid til malerne, så de kan få stilladset for sig selv til sidste behandling. Ofte er resultatet ikke tilfredsstillende, fordi der er for meget byggeaffald på stilladset ved sidste behandling. En dag med blæsevejr kan ødelægge det hele, når stilladset er fyldt med snavs.

Derfor er mit råd – hvilket er nemmere skrevet end gjort – giv malerne noget mere tid alene på stilladset eller andre steder, hvor der skal arbejdes med langsomt tørrende produkter. Det giver et smukkere og mere holdbart resultat, og man får gladere malere.

Arkitekt Leif Hansen

Efter vintrenes rusk og regn er det en god ide at eftergå taget eller få taget eftergået af en murer.

Når det blæser kraftigt, er der stort tryk og sug på taget, som medfører små bevægelser i tagfladen, der ofte forårsager skader på understrygning, forskelling og mørtel under rygnings- og gratsten.

Ofte er forskellingen mellem skorsten og tag revnet og defekt. Netop disse skader opstår, fordi skorsten og tagsten er muret sammen, og bevægelsen i taget forårsager revnedannelser eller knækkede tagsten. 

Et lille fif, der kan minimere risikoen, er at lægge et avisblad ned på tagstenene, således at mørtlen hænger fast på skorstenen og ikke på taget. Derved kan taget bevæge sig en smule, uden at det ødelægger mørtlen. 

Det samme kan gøres ved brandkamme og andet tilstødende murværk. I den forbindelse er det vigtigt, at tagstenene er oplagt således, at vandet ledes bort fra tilstødende murværk.

Arkitekt Leif Hansen

Kunsten at få varmen ind i huset har været under udvikling i mange århundreder, og man er faktisk ikke nået langt fra de første stadier, hvor man havde bål på gulvet, og hvis det var avanceret havde et lyrehul i taget, hvor røgen kunne slippe ud, og lidt lys trænge ind.

Det næste store skridt var de åbne ildsteder, hvor bålet var placeret under en tragt, der ledte røgen ud, og med tiden blev tragten/skorstenen så høj, at den rakte ud gennem taget. Mange tagbrande blev hermed forhindret, idet gnisterne blev løftet højere op og afkølet, inden de landede på stråtaget. Dette er selvfølgelig en grov forenkling af ildstedernes historie og skal da også kun virke som indledning til lidt om skorstene.

Skorstensløb og skorstenspiber er på de fleste fredede bygninger en vigtig bygningsdel, men også et element der er udsat for stor belastning. Kulde, varme, røg, fugt og bevægelse er de primære årsager til, at der skal holdes ekstra øje med skorstenene.

Det kan vise sig fatalt at overse dette, da der kan opstå skorstensbrande, hvis der er for meget sod i skorstensløbet. Hvis fugerne er defekte, kan omkringværende materialer ligeledes antændes med forfærdelige konsekvenser til følge. 

Man skal mindst én gang om året gennemgå de skorstensløb og piber, der er i brug, og gerne en ekstra gang, hvis der har været stormvejr, da piberne mange gange er koblet sammen med tagværket og kan bevæge sig en del, når stormen rusker. Gennemgangen er vel at mærke ud over den normale gennemgang af skorstensfejeren. 

Hvis man døjer med løbesod, kan man isætte en indsats i form af isokern eller en stålrørsforing, som også minimerer faren for brand. Dette skal dog nøje overvejes i samråd med en skorstensfejer og Slots- og Kulturstyrelsen, således at man ikke får reduceret røgåbninger til eksempelvis pejse, så de ikke længere kan trække.

Arkitekt Leif Hansen

Efter den lange og tørre periode hele landet har gennemgået, er vinterens fugt ved at være fordampet. Vinduer og døre klemmer ikke længere så meget, og det er tid til udbedring af de skader, som er opstået siden sidste gennemgang. 

Alle vinduer og døre kigges efter for løst og afskallet maling, rustne beslag, løst eller revnet kit. Det beror selvfølgelig altid på en vurdering, om træværket trænger til en grundlæggende istandsættelse, eller om det er nok kun at udføre småreparationer.

Hvis vinduer og døre ellers er rimeligt vedligeholdte, kan vi gå ud fra, at skaderne kan klares ved pletmaling mm.

Den løse maling skrabes bort, så kun fastsiddende maling er tilbage. I samme arbejdsgang kontrolleres, om vinduerne kan åbne og lukke uden at gå på karmen. Hvis rammerne sidder i spænd i karmen, høvles disse så mellemrummet er ca. 2 mm.

Hvis træet er opfugtet bag den løstsiddende maling, skal der påregnes en vis tørretid. Sidder kitten løs eller er revnet, bør skaderne udbedres. Er kitten løs, fjernes den, og ny kit ilægges, efter falsen er forbehandlet med enten shellak eller rå linolie. Hvis kitten er revnet og ellers sidder godt fast, kan man reparere revner og sprækker ved at fortynde linoliekitten med linolie og pensle det ned i revnerne.

Det blotlagte træ kan inden maling behandles med rå linolie tilsat fungicider. Overskydende linolie tørres bort (klude med linolie er selvantændelige). Sidder beslagene løse og er rustne, bør de demonteres og rustbehandles. Træet bag beslaget males, og beslagene monteres i et tyndt lag linoliekit efter endt behandling.

Træet pletmales eller males to til tre gange med tynde lag. Malingsprodukterne er et temperamentsspørgsmål, men med linoliemalingen går man ikke helt forkert i byen, selv om linolien er lidt mere besværligt at håndtere. Husk at male et par millimeter ud på glasset så overgangen mellem kit og glas forsegles.

Fremgangsmåden ved istandsættelse af døre er stort set den samme som ved vinduer. Hvis der er sprækker ved fyldninger og profiler, bør disse lukkes. Det kan ligeledes gøres med linoliekit, der efter et par dage kan overmales. Hvis man maler døre med linolie, kan denne forstærkes ved at tilsætte en smule tonkinlak i slutbehandlingen. Malingen bliver dog mere blank, men det forsvinder med tiden.

Arkitekt Leif Hansen

Vinduer er et væsentligt arkitektonisk element, som i høj grad er med til at præge bygningernes udtryk. Åbningerne i facaden har stor indflydelse på oplevelsen af husets indvendige arkitektur. Dette bygningselement er derfor en væsentlig bestanddel, når det drejer sig om at kunne aflæse en bygnings arkitektur, historie og alder.

Vinduerne har skiftet udtryk og størrelse op i gennem tiden, og nye typer lysåbninger er kommet til. Selv om begrebet vindue har eksisteret i flere århundreder, så er funktionen og udformningen stort set uændret, og det primære formål er stadig at få lys ind i bygningen, samtidig med at ejendommen skærmes mod vejrliget og uønsket adgang.

Gamle vinduer, som jeg vil beskæftige mig med her, består af en række komponenter, der har indflydelse på hinanden. Evnen til at fremstille glas i store mængder og i rimelige størrelser satte skub i vinduesproduktionen.

I starten var glasset ikke særlig gennemsigtigt, men tillod dog lidt lys at passere. Dette glas var typisk fastholdt af blysprosser. Længere op gennem tiden – renæssancen og barokken – blev glasset gradvist større, og vinduerne opdeltes med lod og tværpost. I barokken placeredes tværposten typisk i midten, så alle fire rammer var lige store. Efter barokken bevægede tværposten sig længere op i vinduet og endte i det såkaldte dannebrogsvindue. 

Til vinduerne hører noget udstyr, for at vinduerne kan fungere. Hjørnebåndsbeslag og stabler sørger for, at vinduerne kan åbne samtidig med, at rammene bliver stabiliseret, så dyvlerne ikke skal bære hele vinduesrammens vægt. For at vinduerne kan lukke anvendes stormkroge, anverfere, hager og kramper.

Sammen med vinduernes profiler er beslagene en vigtig kilde til oplysninger om vinduernes historie. Beslagene er derfor vigtige at bevare, når vinduerne istandsættes. Beslagene bliver som regel tyndere med årene, og til sidst er der ikke mere tilbage. Er dette tilfældet, kan man få udført en kopi. I visse tilfælde tillader Kulturarvsstyrelsen, at der bliver monteret et nyere beslag.

Når man har beslag, hvor der stadig er gods tilbage, men beslagene er rustne, er det bedste, man kan gøre at få beslagene varmet op og udglødet i en esse, hvorefter beslagene lægges i et oliebad. Herefter grundmales jernet med jernmønje eller en to-komponent grundmaling.  Inden beslaget genmonteres, udluses de gamle sømhuller, og beslagene fastgøres i et tyndt lag linoliekit, hvorefter vinduerne kan males.

Man kan sige, at vinduesbeslag er en bagatel, men hvis man får øjnene op for disse fine detaljer, der ofte gemmer sig i beslagene, så kan det blive et helt studie i stilhistorie.

Der findes ikke mange, der fremstiller vinduesbeslag, men der er heldigvis stadig nogle få entusiaster, der stadig har gang i essen. Der er også mulighed for at støve enkelte op hos genbrugsvirksomheder. Her er et par stykker:

Raadvad Smedie 

Tipperup Høkeren

Arkitekt Leif Hansen

Vinduer og udvendige døre er udsat for vejrliget og skal derfor vedligeholdes med jævne mellemrum. Mange kontakter et eller flere malerfirmaer og får tilbud på arbejdet.

I den forbindelse er det vigtigt at beskrive, hvad malerne skal give pris på, så beløbene bliver sammenlignelige. Man skal også huske, at der i mange situationer også bliver brug for en snedker, og det kan være en fordel, at maleren medtager snedkerarbejdet i sin entreprise. På den måde opstår der ikke konkurrenceforhold mellem fagene, og arbejdet kan planlægges, så der ikke opstår spildtid.

Inden arbejdet beskrives og sendes i udbud, er det en rigtig god ide at undersøge vinduerne for både bly og Lithopone for ikke at få en kedelig overraskelse undervejs i projektet.

Blyhvidt er en kunstig fremstillet mineralfarve, der blev fremstillet fra midten af 1700-tallet. Denne maling er giftig og skal håndteres med forsigtighed.

Lithopone har været brugt fra slutningen af 1800-tallet og anvendes primært indendørs. Desværre er den også anvendt i udendørsmaling, hvilket kan resultere i dårlig vedhæftning af den nye maling.

Disse forhold kan have stor betydning for projektet, og derfor er det vigtigt, at det undersøges nærmere inden udbuddet.

Der er flere malertekniske firmaer, der udfører disse undersøgelser, men man kan også bede de bydende om at undersøge forholdene, inden de afgiver prisen.

Det er vigtigt, at der også konkurreres om denne del af arbejdet, da det ellers kan blive meget en meget dyr opdagelse midt i projektet.

Er der tale om en fredet bygning, skal du huske – hvis det er mere end almindeligt vedligehold – at Slots- og Kulturstyrelsen skal ansøges. I mange tilfælde giver Styrelsen også et mindre tilskud til arbejdet, hvis der ansøges derom.

Arkitekt Leif Hansen

Skadelige stoffer i byggematerialer er ikke et nyt fænomen, selv om antallet af skadelige stoffer er blevet større i takt med industrialiseringen.

En af fortiden syndere er for alvor kommet frem i lyset, nemlig bly, og i særdelshed i maling. Helt tilbage i 1700-tallet brugte man blyhvidt eller blymønje som materiale i forhold til bygningsarbejder. Disse stoffer har i mange år eksisteret i relativt ubemærkethed, men nu er der for alvor kastet lys på problemet.

Arbejder man med materialer med blyindhold, er der fare for at få alt for høje koncentrationer af bly i blodet med fare for en række alvorlige sygdomme. Det er primært støvet, der udgør problemet, da blyet så kommer ind i kroppen via luftvejene.

Man bør derfor træffe nogle forholdsregler, inden man overhovedet går i gang med arbejdet eller sender det i udbud. 

Det er vigtigt at få konstateret, om der overhovedet er bly i malingen, hvilket kan gøres på flere måder. Man kan selv lave en undersøgelse, som måske ikke er den mest præcise, men alligevel retningsgivende (se beskrivelsen længere nede). Man kan også kontakte forskellige firmaer, blandt andet Arbejdsmiljøhuset, som kan foretage undersøgelser og analyser.

Hvis det viser sig, at der er bly i malingen, skal man arbejde med stor varsomhed. Man skal undgå, at der kommer støv i luften fra det, man arbejder med, og udgangspunktet er, at maling med bly ikke skader, så længe det bliver siddende, hvor det gør, bag andre malingslag.

Skal man afrense løs maling, kan det ske ved en vådafrensning i linolie. Man pensler linolie på de steder, hvor der skal skrabes, således at det ikke støver. Malerresterne skal opsamles og deponeres som giftigt affald. I denne proces er det vigtigt, at man har handsker og maske på, og fingrene skal vaskes meget grundigt, inden man kommer i kontakt med mad og lignende. 

Blytesten består af 8% natriumsulfid i vandig opløsning i glasflaske med pipette. En dråbe natriumsulfidopløsning placeres på en malingsskal. Bliver overfladen sort eller mørk grå, tyder det på bly i malingen. Husk også at teste enden på malingsskallen, da de blyholdige malingslag kan befinde sig mellem de andre lag.

Du kan læses mere om farlige stoffer i byggeriet på Arbejdsmiljøhusets hjemmeside

Arkitekt Leif Hansen