Historisk miljø ødelagt i Viborg

Af Elisabet Hau – studerende

Den 31. august 2013 faldt de sidste originale mure på et hus fra 1780, beliggende på hjørnet af Sct. Mogens Gade og den lille historiske gyde Navnløs i Viborg. Dette skete på grundlag af en beslutning truffet i Viborg Tekniske Forvaltning i december 2012.

Der var tale om en bygning med SAVE-bevaringsværdi på 3 (en af de allerhøjeste grader inden man taler decideret fredning) med tilhørende bymiljø, i form af den lille Navnløs-gyde, som havde været beskrevet i flere kulturarvsmæssige undersøgelser som uvurderlig. I Viborgs bevaringsplan fra 1972 og i kommunens egen opgørelse over de tilbageværende bindingsværkshuse i Sct. Mogens Gade og miljøerne omkring, med mere, bliver hus og gyde igen og igen fremhævet som noget fuldstændig unikt og bevaringsværdigt.

Så hvad var det der gik galt?

Af sagen fremgår det, at ejeren oprindeligt ville nedrive huset og bygge et nyt. Dette afviste man fra kommunens side da der var tale om et bevaringsværdigt hus, i stedet ville man yde støtte til at murene kunne nedrives og genopbygges med genbrugte mursten og nyt bindingsværk. Det var lige meget at facaden blev gennemgribende ændret og moderniseret – selvom man med hensyn til bevaringsværdighed lægger stor vægt på arkitektonisk værdi som vigtig kulturarv. Set i bakspejlet kunne man sådan set ligeså godt have tilladt en nedrivning, blot man havde krævet at ejeren på stedet kun måtte opføre et bindingsværkshus af genbrugssten.

Normalt ville man aldrig ændre facaden på et hus med bevaringsværdi 3, medmindre man ville sænke bevaringsværdien kraftigt – muligvis for at spare penge – eller ikke sad inde med den rette viden eller ressourcer, med hensyn til sagkundige og konsulenter.

Jeg kan derfor kun konkludere at noget sådan har været tilfældet.

Taberen bliver Viborg by og borgerne, der nu har mistet et 233 år gammelt interessant og smukt kulturhistorisk bymiljø som byen aldrig kan få igen. Noget der kunne have været bevaret for eftertiden som et smukt eksempel på almindeligt byggeri og arkitektur i 1700-tallet og nemt have været reddet hvis man for eksempel havde fulgt Socialministeriets udgivne folder om behandling af bevaringsværdier og havde fået de rette fagfolk udi felten.

Det har været en daglig tortur at bevidne en sådan vanskæbne for denne ejendom – og det fortsætter sikkert med tilbygningen Navnløs 7, ifølge de noget svært læselige dokumenter fra Teknisk Udvalg. Man fatter ikke man lever i 2013 i en by med en så vigtig kulturarv helt tilbage fra middelalderen. Og synd og skam for Jylland at man tilsyneladende kun i hovedstaden forstår at passe på historien og de værdifulde bymiljøer som aldrig kan genskabes når de først er blevet ødelagt.

Skrevet den 10.09.13