Eltang & Rygaard Konservering

Eltang & Rygaard Konservering ved Katrine Eltang og Maj Rygaard er et konserveringsfirma med speciale i bevaring af kalkmaleri, vægmaleri, interiørdekoration og skulptur. Derudover udfører vi også farvearkæologiske undersøgelser.

I Eltang & Rygaard Konservering arbejder vi for at bevare vores fælles kulturarv på bedst mulig vis. Tilsammen har vi over 40 års erfaring med at løse bevaringsopgaver for kirker, kommuner, museer, tegnestuer og privatpersoner. Vi har erfaring indenfor bevaring af mange forskellige typer af arkitekturbundne værker og kunstgenstande, og vi holder os løbende opdateret i forhold til nye metoder, materialer og retningslinjer. På den måde sikrer vi vores kunder den bedst mulige bevaringsmæssige og æstetiske løsning.

Vi ved, at et godt samarbejde er essentielt for et vellykket projekt, og vi har stor erfaring i den løbende koordinering med menighedsråd, bygherrer, arkitekter og håndværkere, ligesom vi også gerne rådgiver i planlægningen af et projekt. Vi er vant til at vidensdele med andre faggrupper i alle stadier af et projekt, både som tovholdere og som en del af et hold.

I Eltang & Rygaard Konservering arbejder der kun bachelorer eller kandidater uddannet fra Det Kongelige Akademi eller konservatorer med en uddannelse på samme niveau fra en udenlandsk konservatorskole.

Eltang & Rygaard Konservering
Herkules Allé 32
2770 Kastrup