Folketingets forhandlinger om ejendomsskaterne, herunder grundskylden

Af medierne og div hjemmesider kan vi i disse dage læse, at regeringen arbejder på, at det skal være slut med girokort og overførsler i netbanken, når vi som boligejere skal betale den ene del af boligskatten - grundskylden - til kommunen.

Amtmandsbolig, Hjørring
Af medierne og div hjemmesider kan vi i disse dage læse, at regeringen arbejder på, at det skal være slut med girokort og overførsler i netbanken, når vi som boligejere skal betale den ene del af boligskatten - grundskylden - til kommunen.

I stedet skal grundskylden, i lighed med ejendomsværdiskatten og en lang række andre skatter, betales automatisk over årsopgørelsen.

Regeringen foreslår, at grundskylden – ligesom ejendomsværdiskatten – betales via årsopgørelsen. Dermed bliver det lettere som boligejer at betale sin boligskat.

Det skriver regeringen på hjemmesiden nye-ejendomsvurderinger.dk. I dag betaler boligejerne to boligskatter: ejendomsværdiskat og grundskyld. De adskiller sig fra hinanden på flere måder. Grundskylden beregnes udelukkende af grundens værdi. Ejendomsværdiskatten beregnes af både grundens, men også bygningens værdi. Satserne er også forskellige. Hvor grundskyldsindtægterne ryger i kommunekassen, tager staten sig af ejendomsværdiskatten.

Endelig bliver skatterne også i dag betalt på to forskellige måder. Men den forskel er regeringen altså klar til at sløjfe i 2019, så grundskylden indgår i den løbende skat, man betaler af sin indkomst, f.eks. sin løn. Det vil indebære, at grundskylden – ligesom den nuværende ejendomsværdiskat – vil blive opkrævet månedsvis i stedet for som nu to gange om året.

Historiske Huse følger udviklingen og har stor fokus på, om forhandlingerne får betydning for de nuværende regler for grundskyldsfritagelse. Det nye system for boligbeskatning skal – hvis det bliver vedtaget i Folketinget – efter planen træde i kraft i 2021.

Nu venter vi på resultaterne af de politiske forhandlinger om fremtidens boligskat.