Folkemødet 2026: Historiske Huse og Dansk Håndværk inviterer til morgendebat

Kom til debat om fremtidens byggeskik, håndværk og bygningskultur i Lærlingenes Hus på Bornholm

Fredag den 12. juni 2026 inviterer Historiske Huse og Dansk Håndværk til morgenbrød og morgendebat i de inspirerende rammer ved Lærlingenes Hus i Tejn på Bornholm. Her sætter vi fokus på et centralt spørgsmål:

Hvad skal der til for at bevare bygningsarven — og hvad vinder vi ved bevaring og restaurering frem for nedrivning?

Debatten samler engagerede stemmer fra håndværks-, uddannelses- og kulturarvsområdet, som hver dag arbejder med restaurering, traditionelle håndværk og bæredygtig bygningsbevaring. Samtalen vil blandt andet kredse om manglen på faglærte håndværkere, behovet for de rette uddannelseskompetencer, økonomiske incitamenter og de rammevilkår, der skal til for at gøre det attraktivt at bevare frem for at rive ned.

Historiske Huses arkitekt Ulrik Schwanenflügel deltager som moderator for debatten sammen med Mads Okking fra Dansk Håndværk.

Blandt deltagerne i debatpanelet er repræsentanter fra håndværksfagene, uddannelsesverdenen og kulturarvsområdet, som alle arbejder for at styrke interessen for restaureringshåndværk og bevarelsen af Danmarks byggede kulturarv.

Arrangementet indledes med kaffe og morgenbrød, som deltagerne kan indtage i selskab med ligesindede, der interesserer sig for godt håndværk, uddannelse, restaurering og historiske bygninger.

Tilmeld dig her

Program

Kl. 8:30
Mød op til morgenbrød og nyd Lærlingenes Hus og de skønne omgivelser i selskab med andre, der værdsætter dygtigt håndværk og gode håndværkstraditioner.

Kl. 9:00
Velkomst ved Niels Techen, formand i Dansk Håndværk.

Kl. 09:10-10:00
Morgendebat: Hvad skal der til for at bevare bygningsarven – og hvad vinder vi ved bevaring og restaurering frem for nedrivning?

Debatpanelet
Det er engagerede kræfter på scenen, der på hver deres front brænder for bygningsarven. Hør deres bud på hvad der skal til, for at det kan lykkes at bevare og restaurere, og få også deres tilgang til bl.a. manglen på faglærte håndværkere, de rette uddannelseskompetencer, rammevilkår og økonomiske incitamenter.

Praktisk information

📍 Fredag den 12. juni 2026 kl. 08.30
📍 Lærlingenes Hus, Brinkevej 10, Tejn, 3770 Allinge