Morgensamling: Omstilling af lokalbyen

25. maj, 2016 · 8:00 - 9:00

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

De mindre byer mellem 500 og 5.000 indbyggere – lokalbyerne – i de danske landdistrikter står over for strukturelle og befolkningsmæssige forandringer, som sætter synlige aftryk i det fysiske miljø.

Det påvirker helheden i lokalbyer og skaber en oplevelse af forfald og tilbagegang. Der er brug for tilpasning af det fysiske miljø til den rolle og de funktioner, de enkelte byer skal have i fremtiden. Der er brug for nye forståelser af lokalbyers identitet og betydning, og der er ikke mindst brug for et blik på den enkeltes bys sociale og økonomiske ressourcer, som kan spille en afgørende rolle i en omstillingsproces.

Seniorkonsulent og arkitekt Esben Dannemand Frost, Dansk Bygningsarv, præsenterer publikationen ‘Omstilling af lokalbyen – en inspirationsguide til kommunerne’, som er udarbejdet med støtte fra Landdistriktspuljen under Erhvervs- og Vækstministeriet. Publikationen formidler viden om lokalbyernes situation, muligheder og udfordringer og tilbyder inspiration og konkrete greb til omstilling af lokalbyen.

Detaljer

Dato:
25. maj, 2016
Tidspunkt:
8:00 - 9:00
Pris:
Free

Arrangør

Bygningskulturens Hus
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Bygningskulturens Hus
Borgergade 111
København, 1300 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

« All Begivenheder