- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Center for Bygningsbevaring i Raadvad byder i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole velkommen til kursusrækken 2019 – 2020. Denne kursusdag fokuserer på brandsikring og tilgængelighed.
Brandsikring i historiske huse er et højaktuelt emne. Over 40 fredede ejendomme er brændt inden for de senere år – hvorfor skete det, og hvad kan man gøre for at minimere risikoen for lignende hændelser andre steder? Hvad er ejernes udfordringer i forhold til forsikringen, og kan man sikre sig med en brandstrategi? Kursusformiddagen giver et bud på, hvordan man kan foretage en projektgennemgang og brandteknisk dimensionering i samarbejde med en ingeniør, og kommer ind på myndighedernes håndtering og krav i forbindelse med restaurering eller genopførelse efter en brand i en fredet ejendom.
Tilgængelighed i historiske huse er også et emne, der bliver mere og mere aktuelt. Kursuseftermiddagen viser med udgangspunkt i cases udfordringer og løsningsforslag med tilgængelighed til fredede eller bevaringsværdige bygninger.