- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Lad julefreden sænke sig i december på Danmarks storslåede renæssanceslot. I slotsgården glimter lysene fra juletræerne, og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver spreder sig.
I de to første weekender af december er kongernes juleslot rammen om et af Danmarks største julemarkeder med kvalitetsvarer, madmarked og familiehygge. Børnene kan få én på juleopleveren med Eventyrteatrets juleforestilling, børneværksteder, højtlæsning og ponyridning. For de voksne gæster lokker Kronborg blandt andet med ølsmagning, julejazz og gospelkoncerter.
Nyhed: Juledamptoget fragter gæsterne til slottet
Som noget helt nyt kan man i år tage det hyggelige gamle juledamptog direkte til Helsingør. Toget kører fra Hellerup til Helsingør med 400 gæster hver dag.
Mere end 100 boder i slottets sale
I slottets sale kan man gøre alle sine juleindkøb. I boderne kan man købe designvarer, tøj, smykker, legetøj, boligartikler, brugskunst, delikatesser til julebordet, juledekorationer og meget mere.
Julerejse med Christian 4.
Tag med på slottets juleomvisninger, hvor børn og barnlige sjæle bliver klogere på, hvordan Christian 4. holdt jul, da han var dreng. I slottets sale listede den lille prins rundt i skyggen af sin far for at finde ud af, hvad han fik i julegave. Han sneg sig også rundt på slottet og smugkiggede, når hoffet muntrede sig med renæssancens julelege.
Julekoncerter
I år ringer Kronborg julen ind med både julejazz, violinkoncerter, Christmas carols og Gospel koncerter.
Juleeventyr og julemand
Børn kan fortrylles af Eventyrteatrets juledramaer eller de kan lave deres egne julegaver, julepynt og julegodter i slottets børneværksteder. Til de trætte børn er der højtlæsning af udvalgte juleeventyr. Julemanden er selvfølgelig også klar til at modtage artige børns julegaveønsker.
Tid og pris
Kronborg Slot
Dato: 2., 3., 9. og 10. december
Pris: 65 kr. per person. Børn under 4 år er gratis.
Tid: 10.00-17.00