- Denne begivenhed er allerede afholdt.
I Nordjylland slår det næsten 1000 år gamle Børglum Kloster dørene op til et af landets hyggeligste julemarkeder. I år er temaet “Vintereventyr” og hele klosteret vil være pyntet efter mange eventyrlige fortællinger. Der er pyntet op til jul overalt på klosteret, og især Klosterkirken er overdynget med funklende lys og et smukt krybbespil. Hver dag, under julemarkedet, vil julen blive sunget ind ved en minikoncert i Klosterkirken, der sætter enhver person i julestemning. Besøg Klosterets butik for at finde den perfekte julegave eller gå på opdagelse rundt omkring på klosteret, hvor der er spækket med kunst, stemningsskabende julepynt og smagsprøver af forskellige godter. For at runde dagen af kan du tage forbi Café Vognporten, der serverer en lækker julemenu, samt hjemmelavet gløgg.
Børglum Kloster er desuden også kendt fra julekalenderen “Ludwig og Julemanden” der blev optaget i Nordjylland, og til dags dato den mest sete julekalender i dansk historie.