Jul i Ørslev Kloster

25. november, 2017 · 10:00 - 26. november, 2017 · 17:00

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Der er ikke normalt adgang til Ørslev Kloster, da det fungerer som arbejdsrefugium, hvor der skal være fred og ro, men i weekenden den 25. og 26. november 2017 åbner Ørslev Kloster dørene for at vise alt det, egnen kan, når den står sammen – og det er ikke så lidt!

Omkring 40 oplevelser er på programmet, og lige så mange aktører og omkring 50 frivillige er med til at sikre, at det hele gennemføres bedst muligt.

Det er tredje år, Ørslev Kloster holder et arrangement op til jul. I år er det i særdeleshed samarbejdet med Ørslevkloster Hovedgård og Ørslevkloster Kirke, der er i fokus.

Hovedgården, skolen, idrætsforeningen og klostret er CO2-neutralt opvarmet 
På hovedgården er der hele weekenden igennem åbent landbrug og åbent til det nye fælles varmeværk, som er skabt i samarbejde med hovedgård, kloster, skole og idrætsforening. Hele området varmes op med halm og sol, og de har dermed kunnet nedlægge oliefyr rundt omkring og være næsten Co2-neutrale.

Besøg hovedgårdens smukke, gamle lade
Hovedgården stiller sin smukke gamle lade til rådighed som en særlig ramme for events og mad weekenden igennem. Programmet åbenbarer de i dagene op til arrangementet, men de kan allerede nu sige, at Køserband spiller lørdag fra kl. 15 og at der bliver mulighed for historiefortælling, når benene er trætte.

Advents- og julemusik i kirken
I kirken synges julen ind lørdag kl. 14, hvor Lars Høgh Poulsen og Anni Jensen synger og spiller advents- og julemusik. Du får endda mulighed for at vælge din yndlingsjulesalme. Om søndagen kl. 10.30 er der gudstjeneste, hvor Højslev Skoles kor medvirker, dir. Lene Sørensen. Efterfulgt af dette fortæller forfatter Bodil Hansen om kirkens historie.

Kreacafe for børnene i Portnerboligen
Der er mange engagerede mennesker i værk for at give børn og familier en god oplevelse. I Portnerboligens store sal foroven er der kreacafé for børn, og alle børn kan få varm cacao og popcorn under kastanjetræet. Der bliver spændende ting at opleve i park og skov og på toiletmuseet i skoven…

Entre; 30,-…. men børn kommer gratis ind

Detaljer

Start:
25. november, 2017 · 10:00
Slut:
26. november, 2017 · 17:00
Hjemmeside:
http://www.oerslev-kloster.dk/dansk

Arrangør

Ørslev Kloster
Phone
9753 8565
Email
oerslev-kloster@mail.dk
Se Arrangør hjemmeside

« All Begivenheder