Gammeldags jul på Bundsbæk Mølle

10. december, 2016 · 10:00 - 11. december, 2016 · 17:00

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Årets historiske tema bringer gæsterne tilbage til brydningerne mellem gammelt og moderne i 1920’erne. Den gamle landlige jul får nye traditioner fra byerne og fra udlandet, traditioner de færreste kan forestille sig jul uden i dag.

Adventskransen breder sig langsomt fra det genforenede Sønderjylland, mens halmbukken gør sit indtog fra Sverige. Oplev mødet mellem land og by, når den rige gullashbaron ankommer til Bundsbæk Mølle for at holde juleferie i idylliske landlige omgivelser. Han er en mand med forbindelser i mange lande og har taget en julekalender med.

Bundsbæk Mølle vil traditionen tro være smukt dekoreret med julelys og granguilander. Der er masser af aktiviteter børnene kan prøve, mens forældrene går på opdagelse blandt de mange boder med kunsthåndværk og smukke juledekorationer – eller bliver sat i sving af den skrappe møllerkone. Den gamle købmandshandel og laden på møllen er spækket med smagsprøver på lækre juledelikatesser.

The Julekalender – Carsten Knudsen spiller sange fra The Julekalender

Det er sidste år, I kan opleve Gertrud og Oluf Sands julepyntede stue og køkken fra The Julekalender. Nissernes hule er fundet frem, og som noget nyt, kan I få taget årets julefoto i den hemmelige nissehule – som jo selvfølgelig er skjult for nåsåerene… Carsten Knudsen – også kendt som Gertrud Sand og nissen Günther – kommer fordi d. 4. december og spiller et par numre fra The Julekalender.

Besøg de grønne skovnisser i deres hyggelige hule

De grønne skovnisser vrimler traditionen tro rundt på Bundsbæk Mølle. Her hjælper de naturens vilde dyr og de har brug for jeres hjælp. Tag familien med på deres lille tur rundt gennem mosen. De fortæller historier om nisser og de vilde dyr hver dag i deres nissehule.

Praktiske informationer

Dato: 3.-4. dec. og 10.-11. dec. kl. 10-17

Entré: 75 kr. Børn 6-14 år: 25 kr. Børn: 0-5 år gratis.

Fri entré med et årskort

Detaljer

Start:
10. december, 2016 · 10:00
Slut:
11. december, 2016 · 17:00
Hjemmeside:
http://www.levendehistorie.dk/Om_Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle/Jul_p%C3%A5_Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle

Arrangør

Ringkøbing-Skjern Museum
Phone
97 36 23 43

Sted

Bundsbæk Mølle
Bundsbækvej 27
Skjern, 6900 Danmark
+ Google Maps
Phone
97 36 23 43
Se Sted hjemmeside

« All Begivenheder