Foredrag: Len, stamhuse, grundlov og lensafløsning

19. september, 2019 · 19:00 - 21:00

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tre torsdage i september kan man blive klogere på den såkaldte lensafløsning, som endegyldigt fratog den gamle adel sin særstatus i samfundet, når Gammel Estrup inviterer historieinteresserede til foredragsrække.

Dr. phil. Carsten Porskrog Rasmussen: Len, stamhuse, grundlov og lensafløsning

I 1671 og 1683 indførtes nye former for båndlagte godser i Danmark. Foredraget handler om, hvad det indebar, og hvordan len og stamhuse gradvis bredte sig over landet. Allerede fra slutningen af 1700-tallet blev der dog indledt en vis reduktion i deres rolle. Lensafløsningen i 1919 var den endelige ophævelse, men deres rolle i samfundet var da blevet langt mindre for længst. Foredraget fortæller altså om de danske godsers historie i 250 år – fra midten af 1600-tallet til lensafløsningen i 1919 – og udviklingen i len og stamhuses rolle i det danske samfund i perioden.

Dette er tredje foredrag i rækken om Lensafløsningen. 2019 er 100-året for Lensafløsningsloven, og det markerer Gammel Estrup med en foredragsrække i september.

Med Lensafløsningsloven blev len, stamhuse og fideikommisgodser afskaffet. Godsejerne blev pålagt en afgift og jord blev udstykket til statshusmandsbrug. Loven var en del af den demokratiseringsproces, der var blevet påbegyndt med Grundloven af 1849, og den afskaffede endeligt de adelige privilegier. Loven medførte i sidste ende salg af mange godser og en væsentlig decimering af godsejernes magt i samfundet.

 

Praktisk

Foredraget finder sted i Gammel Estrups smukke Riddersal.

Prisen er 125 kr for dette foredrag – 300 kr for hele rækken. Prisen inkluderer kaffe og kage.

Tilmelding på museumsbutikken@gammelestrup.dk eller telefon 8648 3001. Betaling i døren.

Detaljer

Dato:
19. september, 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
kr.125

Arrangør

Gammel Estrup
Phone
86 48 30 01
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Gammel Estrup
Randersvej 2
Auning, 8963 Danmark
+ Google Maps
Phone
86 48 30 01
Se Sted hjemmeside

« All Begivenheder