Kursus: Bindingsværk

14. juni, 2020 · 9:00 - 16:00

Hverringe Centrum for restaurering
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

På dagskurset vil tømrer Klaus Arevad tage dig igennem de 5 vigtigste emneområder som du bør kende til og vide omkring bindingsværk: KONSTRUKTION, TILSTANDSVURDERING, RESTAURERING, MATERIALLÆRE og TAVL.

Konstruktion af bindingsværk handler bl.a. om opbygning, betydningen af geisfuss og forskellige typer af samlinger. Under emnet tilstandvurdering gennemgås hvad og hvordan du tilser dit bindingsværk og I snakker om, hvor de virkelig kritiske punkter er. Undervejs ses på nogle praktiske eksempler enten på værkstedet eller på et af Hverringes demohuse. Restaurering og Materiallære gennemgår krav til almindelig vedligehold, samt hvad der skal gøres når det er begyndt at gå galt og hvornår man skal sætte ind. Snakken om Tavl kommer til at handle om mørtler, mursten, opmuring og overfladebehandling.

Når dagen er omme, er du klædt rigtig godt på til at se nærmere på dit eget bindingsværk og selv gå i gang med nogle af de lettere opgaver og du har godt indblik i hvad nogle at de store udfordringer måske kan være.

Du er også godt rustet til at tage snakken med en håndværker om hvad der kan og bør gøres, hvis du ikke selv er vant til større og mere komplicerede tømrer opgaver.

Det kræver ingen forudgående håndværksmæssig viden at deltage i dette kursus.

KURSUSGEBYRET INKLUDERER:
Undervisning, materialer og forplejning. (Morgenmad, frugt, frokost, eftermiddagskaffe og kage).

PRISER OG TILMELDING:
Pris pr. kursus: 1.295,00 kr.

Rabatpris pr. kursus ved samlet tilmelding til minimum 3 forskellige kurser: 1.165,50 kr. (du sparer 10%)

Kurset er det fjerde i årets kursusrække af dagskurser. På hvert kursus går vi i dybden med et enkelt tema, hvor du får indblik i mange af de væsentlige problemstillinger og udfordringer der er ved istandsættelse af gamle og ældre huse eller sjov og inspirerende ny viden og teknikker du straks kan tage i brug. Du kan tilmelde dig hele kursusrækken eller blot deltage på en enkelt kursusdag.

Detaljer

Dato:
14. juni, 2020
Tidspunkt:
9:00 - 16:00

Sted

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
Kerteminde, 5300
+ Google Maps
Phone
6332 3131
Se Sted hjemmeside

« All Begivenheder