De fleste bygninger i Danmark, opført før 1920’erne, er bygget uden betonfundament og i stedet kun med mursten, adskilt fra jorden af en tynd tjærebaseret membran. Med tiden risikerer man, at tjæremembranen smuldrer væk, hvorefter mur- og teglstenene begynder at suge vand op (kapillarkræfter). Det er grunden til, at mange ejere af ældre huse oplever fugtige kældre.
Grundfugt i vores kældre kan i værste fald bidrage til råd og skimmelsvamp, og det kan derfor forekomme naturligt som ejer af et ældre hus at søge efter løsninger. Her har den nye elektro-osmosemetode været en interessant mulig løsning på problemstillingen. Meget kort fortalt “virker” systemet ved at der bores elektroder i væggen og opsættes en boks, som udsender en svag positiv strøm i rummet og i de fugtige vægge. Det lader ionerne i vandet positivt, hvorefter de søger mod den naturlige minuspol, jorden, og dermed trækkes vandet ud af væggen. Der er forskellige modeller – nogen med kabler fræset ind i murene og nogle såkaldte “langbølge”-løsninger, hvor der blot sættes en boks op.
I første omgang virker det som en spændende og nem løsning, men ny forskning sår desværre igen tvivl om metodens effektivitet. Et studie fra DTU har påvist, at elektro-osmose næsten ingen effekt har på at fjerne fugt fra kældre. Lisbeth Ottosen fra DTU udtaler om studiet: “I vores forsøg kan vi se, at kapillarkræfterne er meget stærkere end kræfterne i elektro-osmose. Der er to kræfter på spil, hvor den ene er meget stærk, mens den anden er meget svag. Derfor kan elektro-osmose ikke løse problemet med opstigende grundfugt.” Hun pointerer også, at der stadig ikke findes noget videnskabeligt bevis for, at elektro-osmose faktisk virker. Du kan læse mere om DTU-studiet her.
I Historiske Huse fraråder vi derfor vores medlemmer at benytte elektro-osmose og anbefaler i stedet at søge rådgivning hos professionelle fugtbekæmpere.