Myndighed

Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet administrerer de fredede bygninger. Du har som ejer pligt til at holde bygningen ‘i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag’. Du skal søge Slots- og Kuylturstyrelsen om tilladelse til alle bygningsarbejder udover almindelig vedligeholdelse.

Du skal søge Slots- og Kulturstyrelsen, hvis fx tag, døre eller vinduer skal udskiftes, eller facadens farve ønskes ændret. Det kræver også tilladelse at fjerne eller ændre på det indvendige bygningsinventar fx paneler og gulvbelægninger. Slots- og Kulturstyrelsen vil ofte kræve, at arbejdet bliver foretaget efter nogle helt specielle håndværksmetoder eller -traditioner og at der anvendes traditionelle materialer.

Slots- og Kulturstyrelsen vejleder gerne ejere af fredede bygninger, og du kan altid kontakte styrelsen, hvis du har spørgsmål til selve fredningen eller til kommende og igangværende byggearbejder. Slots- og Kulturstyrelsen tager stilling til, om der kan ydes økonomisk støtte i form af tilskud, lån, byggematerialer eller rådgivning i forbindelse med restaurerings- og istandsættelsesarbejder.

Slots- og Kulturstyrelsen kan endvidere opkøbe og istandsætte nedrivningstruede fredede bygninger. Styrelsen driver og vedligeholder ca. 30 af statens ejendomme, slotte og haver. Slots- og Kulturstyrelsen blev dannet 1. januar 2016 og er en sammenlægning af de to tidligere instanser Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der træffer beslutning om fredning af bygninger, herunder præcisering, udvidelse eller ophævelse af fredninger. Styrelsen tager også stilling til eventuelle ansøgninger om hel eller delvis nedrivning af fredede bygninger. Beslutningerne træffes efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn.

 

Det Særlige Bygningssyn rådgiver kulturministeren og Slots- og Kulturstyrelsen i spørgsmål om bygningsfredning og –bevaring. Bygningssynet består af 12 medlemmer, udpeget af kulturministeren efter indstilling fra institutioner og organisationer inden for det bygningskulturelle område. BYFO er repræsenteret ved BYFOs formand, Birthe Iuel.

Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen, og et medlem kan normalt kun sidde i to perioder i træk. Der holdes ti møder om året. På møderne tages der stilling til, om mulige fredningsemner skal indstilles til fredning, erklæres bevaringsværdige, eller om en fredning skal ophæves.

Ved nye fredninger vurderer Bygningssynet, om bygningen indeholder tilstrækkelige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter. En fredningsophævelse kan skyldes, at bygningen er blevet så omfattende skadet eller ombygget, at fredningsværdierne vurderes at være gået tabt eller ikke længere kan opretholdes.

Det Særlige Bygningssyns rolle er rådgivende, men Slots- og Kulturstyrelsen kan ikke frede en bygning, med mindre Bygningssynet har givet fredningsemnet en positiv indstilling. Styrelsen kan til gengæld beslutte ikke at frede en bygning på trods af Bygningssynets anbefaling. Styrelsen kan også ophæve en fredning, selv om Bygningssynet er imod det.

For hel eller delvis nedrivning af en fredet bygning gælder, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke kan give tilladelse hertil, hvis Det Særlige Bygningssyn er imod det.

Det Særlige Bygningssyn udtaler sig desuden om principielle synspunkter i forbindelse med større restaureringsarbejder og byggeprojekter på fredede bygninger. Styrelsen og kulturministeren kan beslutte ikke at følge indstillingerne.

Man kan klage til kulturministeren senest 4 uger efter modtagelse af en afgørelse. Klagen skal være skriftlig og skal indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen, der så videresender den til Kulturministeriet sammen med sagens akter.

Ønsker du mere information om Det Særlige Bygningssyn, kan du læse Håndbog for medlemmer af Det Særlige Bygningssyn.