Lovgivning

Der gælder en række særregler for bevaringsværdige bygninger. Her på siden kan du læse mere om de gældende regler.

Lovens formål er at beskytte landets ældre bygninger og bymiljøer af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der varetager bygningsfredningsloven i forhold til fredede og bevaringsværdige bygninger.

For de bevaringsværdige (ikke fredede) bygninger er især kapitel 5 interessant. Læs mere i Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Ifølge loven må en bevaringsværdig bygning fx ikke nedrives uden en forudgående offentlig bekendtgørelse af en evt. nedrivningstilladelse. Kommunen kan forhindre nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

Planloven indeholder de overordnede bestemmelser for den planlægning, der vedrører anvendelsen og udformningen af Danmarks omgivelser på et statsligt og kommunalt plan. Planloven fastlægger de grundlæggende regler om landets inddeling i landzone, byzone og sommerhusområder samt regler om kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Læs mere om planloven.

Det er kommunerne, der har ansvaret for planlægningen af byerne og det åbne land. Det sker gennem udarbejdelse af kommune -og lokalplaner. Det er således kommunerne, der står for udpegning af værdifulde og bevaringsværdige kulturmiljøer i både by- og landområder.

Byggeloven indeholder det overordnede regelsæt for al byggeri i Danmark. Loven og de regler, der er fastsat i medfør af loven, gælder både ved nybyggeri og, af særlig betydning for bevaringsværdige bygninger, ved ændringer af eksisterende bebyggelse.

Formålet med byggeloven er bl.a. at sikre, at bygninger bliver opført og ved ændringer indrettet, så de er opdateret energi- og brandsikringsmæssigt, og at de i øvrigt er sikre og sunde at opholde sig i. De konkrete regler findes i bygningsreglementet. Byggeloven indeholder endvidere regler om markedskontrol med byggevarer og om obligatorisk byggeskadeforsikring.

For de bevaringsværdige bygninger er det kommunen der er myndighed.

I bygningsreglementet findes særregler, der på visse betingelser fritager fredede og bevaringsværdige bygninger for de skærpede energikrav ved ombygninger. Fritagelsesbestemmelsen er omformuleret i det nye bygningsreglement, der træder i kraft i juli 2016. Det anbefales, at kontakte en rådgiver med indsigt i spillereglerne omkring fredede og bevaringsværdige bygninger, inden indsendelse af ansøgning om større bygningsændringer, som fx tag-, vindues- og facaderenoveringer. Læs mere i Bygningsreglementet.

Det er henlagt til Statsforvaltningen at behandle klager over kommunernes afgørelser efter byggeloven og bygningsreglementet. Du kan f.eks. klage over en byggetilladelse, afslag på en byggetilladelse, forbud og påbud.

Statsforvaltningen kan dog kun behandle sager, som handler om retlige spørgsmål. Det er f.eks. et retligt spørgsmål, om kommunen har forstået reglerne i byggeloven eller i bygningsreglementet rigtigt. Derimod kan kommunens skøn ikke påklages. Klager over forhold, der reguleres af andre regler, f.eks. af planloven, kan i visse situationer indbringes for Natur- og miljøklagenævnet.

Du kan læse mere her.

 

Det er også kommunerne, der administrerer landzonebestemmelserne i planloven. Bestemmelserne indeholder regler vedr. opførelse af ny bebyggelse, udstykning og ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone.

Du skal søge om landzonetilladelse, hvis du fx ønsker at ombygge en tidligere landsbrugsbygning til bolig eller kontor.

Lokalplaner udarbejdes af den enkelte kommune. For bevaringsværdige huse kan der være særlige forhold og krav, der skal overholdes. Disse er så beskrevet i en bevarende lokalplan, kommuneplan eller i byplanvedtægter.

Det er ikke alle områder, der har en lokalplan, men det kan man finde ud af ved at henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Ofte er lokalplanerne lagt ud på kommunens hjemmeside.

Byfornyelsesloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, der kan yde støtte til bevaringsværdige bygninger, typisk begrænset til bevaringsklasse 1-4. Det gælder bygninger, der anvendes til beboelse.

Det er anvist i kommuneplanen eller lokalplanen hvilke bygninger, der er bevaringsværdige. Hvis kommunen har en såkaldt byfornyelsesplan, kan det have indvirkning på, hvad man må gøre ved sit hus.

Støtte ydes normalt til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til afhjælpning af nedrivningstruende forhold. Istandsættelsen skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Det er den enkelte kommunalbestyrelses beslutning, hvor stort et rammebeløb, bygningsforbedringsudvalget råder over.

Inden påbegyndelse af et projekt, bør du undersøge, om kommunen evt. yder støtte til en istandsættelse.

Læs mere i Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer.