Hvad er bevaringsværdi?

Bevaringsværdien er kommunernes redskab til at passe på vores fælles bygningskultur og gælder kun for bygningens ydre.Bevaringsværdien er kommunernes redskab til at passe på vores fælles bygningskultur og gælder kun for bygningens ydre.

En bygning er som udgangspunkt bevaringsværdig i lovens forstand, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. Ikke alle bevaringsværdige bygninger er endnu registreret eller omfattet af planlægning eller regulering.

De bevaringsværdige bygninger udgør en væsentlig del af den danske arkitektur- og kulturarv. Det er først og fremmest kommunerne, der står for udpegningen af, hvilke bygninger der skal anses som bevaringsværdige. Formålet med udpegningen er at sikre bygningen mod nedrivning og give kommunen hjemmel til ved renovering/ombygning at kunne stille krav til opretholdelse af bygningens ydre arkitektur. Kommunen er derfor en vigtig medspiller, når du ønsker at foretage ændringer på en udpeget bevaringsværdig bygning.

I Historiske Huse har vi valgt en bred definition af bevaringsværdige bygninger. Ikke bare de ca. 360.000 bygninger, der er omfattet af bevaringsbestemmelser i en kommuneplan, lokalplan, byplanvedtægt, bygningsvedtægt, deklaration eller udpeget af kulturministeren efter bygningsfredningsloven § 19 anses som bevaringsværdige. Også bygninger, der ikke er omfattet af en egentlig offentlig regulering, kan efter vores opfattelse karakteriseres som bevaringsværdige. Dette gælder f.eks. de mange bygninger, der er optaget i SAVE-systemet med værdi på 1 – 4. Her vil det ofte være afgørende, at bygningerne også af ejerne opfattes som bevaringsværdige, samt at ejerne har viljen og evnen til at værne om og opretholde bygningens særlige karakter.

Kommunen har ret til at stille krav til husets ydre, fordi formålet med at erklære huset bevaringsværdigt er at sikre husets eller kvarterets oprindelige udtryk. Du må heller ikke rive dit bevaringsværdige hus ned uden tilladelse fra kommunen.

SAVE

I mange kommuner er bygningers bevaringsværdi registreret efter den såkaldte SAVE-metode, der står for “Survey of Architectural Values in the Environment” – på dansk ”Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet”. En bygning vurderes efter fem forskellige forhold: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

En bygning vurderes efter fem forskellige forhold:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen.

  • 1-3 regnes for høj værdi
  • 4-6 for middel værdi
  • 7-9 for lav værdi

Vurderingen af bevaringsværdierne er baseret på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Typisk vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi vægtes højest.

Den arkitektoniske værdi vedrører husets arkitektur som helhed. Det vurderes bl.a., om huset er velproportioneret, harmonisk og måske bygget i en særlig stilart. Man ser på, om huset er opført med en særlig byggeteknik eller konstruktion.

Den kulturhistoriske værdi vurderes ud fra, om husets arkitektur fx udspringer af en lokal byggetradition, har en bestemt stilart eller er bygget af særlige materialer. Huset har måske en speciel historisk betydning for lokalområdet.

De fleste kommuner anerkender bygninger i kategorien 1- 4 som bevaringsværdige i lovens forstand.

Det vurderes, at der er ca. 300.000 bygninger i Danmark med SAVE-værdi 1-3. Ud af dem er ca. 100.000 udpeget som bevaringsværdige i en kommuneplan, lokalplan etc. Du kan søge i FBB, der er Slots- og Kulturstyrelsens register over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Det er kommunens opgave at opdatere og revurdere registreringen af de bevaringsværdige bygninger. Det sker som regel, når kommunen behandler ansøgninger og anmeldelser efter byggeloven. Men du kan som ejer også selv gøre kommunen opmærksom på forbedringer, der har højnet husets status.

Ved en lav karakter kan huset evt. rykke flere karakterer op fx ved tilbageføring til den oprindelige arkitektur eller ved den rigtige istandsættelse. Det gælder især ved en udskiftning af bygningsdele som tag, facade, vinduer og døre med originale materialer og detaljer. Disse tiltag har umiddelbart en rent æstetisk betydning, men forhåbentlig også en økonomisk betydning ved, at husets værdi øges.

Uanset om der er en bevarende lokalplan, eller der ikke kræves tilladelse til fx nye vinduer, kan man fx indsende et foto af forholdene før og efter og bede kommunen om at revurdere huset.

Bevaringsværdiens karakter kan naturligvis også rykke nedad. Har man ikke overholdt lokalplanens bestemmelser og fx udskiftet det oprindelige røde tegltag med et ‘beton-tegltag’, kan husets karakter blive lavere. I værste fald kan man blive tvunget til at lave det om for egen regning, hvis ombygningen fx har været i strid med lokalplanlægningen.