I Altinget skriver Alex Ahrendtsen bl.a.:
I Danmark har vi med enkelte undtagelser ikke været gode til at passe på vore historiske byer. Derfor er mange byer i dag skamferet af sjælløse bygninger, der har ødelagt helhederne i byerne. Jeg bor selv i Odense, der er skoleeksemplet på, hvordan et historieløst socialdemokratisk flertal har ødelagt en dejlig by.
Alex Ahrendtsen har gjort sig bemærket med udtalelser omkring folkeafstemninger, der skal være med til at sikre at politikere ikke bygger grimme bygninger, som kommer til at skæmme bymiljøer i generationer. En idé som kulturminister Bertel Haarder ikke var begejstret for, fordi han bl.a. mente, at den nuværende borgerinddragelse var fin, og at politikere også skal turde går foran.
Derfor håber Alex Ahrendtsen af ministeren i stedet vil bruge den nue Danmarkskanon til at sætte fokus på de historiske miljøer:
Vi har 9.000 fredede huse og flere hundredtusinde bevaringsværdige bygninger i Danmark. Det er altså en sag, der berører mange mennesker. Ville det ikke være oplagt at gøre dette til en vigtig del af en danmarkskanon? Det tror jeg. Det er både folkeligt og kultur på samme tid.