Der er penge i bygningsarven

Undersøgelsen har set på salgspriser på fredede og bevaringsværdige bygninger i hele landet og sammenlignet med salgspriser på andre ejendomme. Analysen viser, at ikke blot betyder en høj bevaringsværdi en øget salgspris – en høj koncentration af bevaringsværdige bygninger øger også værdien af omkringliggende huse, som ikke er bevaringsværdige. Derudover har Incentive taget fat i en række cases – Ribe, Hasseris, Lønstrup og Troense – for at gå tættere på bygningsarvens betydning lokalt.

Et par af de bemærkelsesværdige fund fra analysen:

  • 30% højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse
  • 13% højere priser for boliger i områder med over 15% bevaringsværdige bygninger
  • 2/3 af alle turister i Ribe kommer på grund af bygningsarven
  • 92 mio. kr. i ekstra omsætning i Ribe på grund af bygningsarven

Hans Peter Svendler, direktør i Realdania:

”Mange steder rundt om i landet står der gamle, smukke huse, som udgør en uudnyttet ressource. Men hvis vi mere målrettet arbejdede for at restaurere bygningsarven, ville landdistrikterne stå med et unikt værktøj, der kan tiltrække nye borgere, nye investorer og nye besøgende. Som det er i dag, ser vi desværre ofte, at bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger står og forfalder. Vi skal blive gode til at tage hånd om det, som har et økonomisk levegrundlag baseret på turisme eller anden indtægt. Dermed kan bygningsarven være et vigtigt indsatsområde for at skabe nyt liv i landdistrikterne.”

Læs mere hos Realdania

Læs artikel i Jyllands Posten