Investeringsejendom ved Tønder Torv
Ved Torvet i Tønder sælges denne fredet og smukke ejendom.
Ejendommen indeholder 2 erhvervslejemål og 2 beboelseslejemål, samt 5 garager i gården, som der er indkørsel fra via Vidågade.
De mange flotte detaljer på ejendommen skal bemærkes, her kan nævnes den flotte gavl med bindingsværk mod øst, de flotte hoveddøre, de flotte karnapper mod gågaden, den flotte indvendige trappe og mange andre imponerende detaljer.
Ejendommen indeholder i stueplan 2 erhvervslejemål, det ene med niveaufri indgang fra gågaden og med god plads til vareudstilling, og er anvendelig til alle former for detail. Det andet erhvervslejemål er ligeledes placeret i stueplan, men hævet over terræn, her sker adgang via udvendig trappe fra gågaden, dette lejemål er udlejet til kontorformål. De to lejligheder er begge placeret på 1. sal og her skal de flotte bjælkelofter bemærkes. For de to beboelseslejemål, bør man kunne opnå en højere husleje ved fremtidige udlejninger.
I ejendommens gård, som der er indkørsel fra via Vidågade, findes der en hyggelig lille gårdhave, som benyttes af lejerne, herfra er der også nedgang til ejendommens kælder. Derudover er der 5 garager – udover bebyggelse og det lille græsareal, er den 703 m² store grund asfalteret.
Her kan erhverves en fredet ejendom med mange utrolig flotte og charmerende detaljer, på en attraktiv placering ved byens torv.