Historisk ejendom på Sydfyn

Rødegaard på Fyn er ikke bare en smuk, fredet ejendom fra 1846, men også ideel til en to-generationers bolig, da den rummer en separat treværelses lejlighed med egen have.

Det er kun få årtier siden, at ejendommen fungerede som aktivt landbrug med tjenestefolk i udlængerne, men mellem 2005 og 2007 forvandlede sælger flere af længerne fra faldefærdige bygninger til moderne og funktionelle rammer, mens ejendommens sjæl og historie forblev intakt.

Nu står denne storslåede ejendom med moderne faciliteter, der fuldt ud lever op til nutidens standarder, samtidig med at den tilbyder et helt særligt sted for to familier at bo tæt, men uafhængigt af hinanden.

Ejendommens smukke, stråtækte længer, det rødkalkede stuehus og det omfattende pigstensbelagte ankomstparti vidner om en storslået historie. Den separate lejlighed i en af længerne, der tidligere husede karlekamre, er nu omdannet til en bolig med to værelser, køkken, badeværelse og en stor stue – alt med gulvvarme.

Denne lejlighed kan både benyttes som en selvstændig bolig til en anden generation, udlejes, eller fungere som B&B.

Haven og de store udearealer er magiske året rundt og skaber de perfekte rammer for både store havefester, grønne projekter og afslapning i rolige omgivelser.

Placeringen i den idylliske landsby Skårup med sin korte afstand til Svendborg gør Rødegaard til et enestående hjem for familier, der ønsker at bo i fredfyldte omgivelser, men stadig tæt på byens bekvemmeligheder.

Pris: 4.995.000 kr.