Fredet og velbevaret liebhaverejendom i hjertet af Tønder
Nu har du en enestående mulighed for at blive ejer af denne smukke ejendom, der er en sjældent udbudt perle med liebhaverstatus. Der er tale om et unikt, historisk gavlhus, der ligger attraktivt placeret i hjertet af Tønder – lige ved gågadens begyndelse.
Huset kan dateres helt tilbage til år 1675, hvilket rangerer det som byens femte ældste. Ejendommen er fredet, hvilket giver ejere unikke beskatningsmuligheder, ude såvel som inde er den blevet nænsomt renoveret med stor respekt for den originale stil. Ejendommen har vundet stor anerkendelse blandt arkitekter såvel som Slots- og Kulturstyrelsen, og den er tilmed blevet præmieret for sin særegenhed.
Allerede når du betragter ejendommen udefra, får du en forsmag på dens særlige charme og karakter. Husets fine frontgavl i rødsten prydes af hvide sprossevinduer, mens de to langsider er af bindingsværk. Helhedsudtrykket er på én og samme tid rustikt og romantisk, og lige meget fra hvilken vinkel du anskuer boligen, vil du mærke historiens vingesus.
Indenfor fortsætter boligen med at imponere, og fra sekundet du gør din entré i dielen, oplever du boligens særlige sjæl og glød. Her prydes gulvet af solide Ølandsfliser, mens en brændeovn sætter ekstra trumf på den hyggelige stemning. Detaljerigdommen i boligen er uovertruffen, og flere steder er husets bjælkeværk synligt. Ikke to døre i huset er identiske, og selv den mindste opdatering er foretaget med stor omhu og eftertænksomhed. Eksempelvis er de næsten skulpturelle håndtag specialvalgte til boligen.
På nuværende tidspunkt er der erhverv i stueplanen på 141 m2 og 48 m2 kælder, hvor stueplanen på 141 m2 kan indrages til bolig. På nuværende tidspunkt er der 147 m2 bolig, fordelt på første og anden sal, med hanebånd i loftet. På de tre etager er der sammenlagt syv smukke værelser/stuer, som alt efter behov også kan benyttes til andre formål. Eksempelvis vil den ene på førstesalen agere et perfekt soveværelse, hvilket sælger også på nuværende tispunkt benytter det til. Den sydøstvendte stue i det nedre plan kan oplagt bruges som Stue eller atelier. I øvrigt har både stueplanet og førstesalen køkken og bad/toiletfaciliteter.
Den lange liste af herligheder stopper dog ikke her. Udenfor venter nemlig en gammel, lukket have, der med stokroser, hortensia og et smukt kirsebærtræ fuldender husets romantiske aura.
Velkommen til Østergade 27, 6270 Tønder.
Kontakt venligst Michael Riis fra Nybolig på tlf. 74723101 eller 40363891 for fremvisning eller yderligere oplysninger.