Fredet kontorlejemål med udsigt til Christiansborg

I en flot ejendom i Københavns hjerte ved Gl. Strand og kanalen udlejes et pænt og præsentabelt kontorlejemål.

Lejemålet er pænt istandsat med pæne trægulve med to kontorer mod gade og et større mod gården, køkken og spiseplads samt toilet. Ejendommen er opført i 1852-53 af kgl. dekorationsmaler Carl Løffler, der blandt andet har dekoreret nogle af lofterne i Thorvaldsens Museum og vægge i Christian den Fjerdes kapel i Roskilde Domkirke.  Ejendommen er fredet og ligger i første række ud til Slotsholmskanalen, tæt på Christiansborg, Københavns Rådhus og andre offentlige myndigheder. Afstanden til metrostation Gl Strand er blot 300 m.

Husleje: I alt kr. 18.500 pr mdr. + varme.