Arkivet rummer materiale fra perioden 1918–2008 og dækker dermed 90 års sagsbehandling på fredningsområdet. Hidtil har ejere og borgere skullet søge om aktindsigt for at få adgang til tidligere sager eller oprindelige fredningsdokumenter. Fremover kan en væsentlig del af materialet findes direkte i det digitale arkiv.
Det betyder lettere adgang til historiske tegninger, afgørelser og korrespondance, som kan være afgørende for både vedligeholdelse, restaurering og forståelse af den enkelte bygnings fredningsværdier.
Adgang og begrænsninger
-
Der kræves login med MitID for at få adgang til arkivet.
-
Enkelte dokumenter er ikke offentligt tilgængelige af hensyn til fortrolighed.
-
Der kan fortsat søges om aktindsigt i dokumenter, som ikke ligger i arkivet, samt i sager fra 2009 og frem.
Vi hilser den øgede gennemsigtighed og tilgængelighed velkommen. Let adgang til historiske sagsakter styrker både ejernes mulighed for at tage ansvar og kvaliteten i arbejdet med de fredede bygninger.
Har du brug for yderligere information, kan Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv kontaktes på cfk@slks.dk.