Vaag Arkitekter er specialiseret indenfor restaurering af kulturarv og arbejder med herregårde, kirker, by- og landhuse samt nybyggeri i kulturmiljøer, hvor der kræves en særlig arkitektonisk opmærksomhed i arbejdet med den eksisterende bygningskulturarv. Desuden arbejder tegnestuen med strategier, undervisning, formidling om bevaring af kulturarv, materialer og håndværk.
Vaag Arkitekter løser opgaver, store som små, omhyggeligt og med fokus på langsigtet arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet. Tegnestuen yder rådgivning indenfor alle byggeriets faser og lægger vægt på ansvarlig arkitektur, bæredygtighed, optimering af energiforbrug, afstemt med en sund bygningsfysik og økonomisk styring.
Bag Vaag Arkitekter står arkitekt Thomas Hillerup, der i 15 år har drevet egen tegnestue med fokus på restaurering, tidligere under navnet Tegnestuen Vaag. I 2017 blev tegnestuen udvidet med flere ansatte og skiftede navn til Vaag Arkitekter.
Referencer:
Museer
- Tag- og facaderestaurering mm. Borgmestergården, Nyborg Kommune
- Indretning af lejlighed år 1900 på Møntergården, Odense Bys Museer.
- Nænsom totalrestaurering bindingsværksbygning ”Børnenes Museum”, Odense Bys Museer.
Byhuse
- Facaderestaurering af bindingsværks hus. Vestergade 12, Kerteminde
- Omdannelse af historisk byhus i Nedergade 14, Odense.
Bondegårde og landhuse
- Totalrestaurering af stråtækket landarbejderbolig, Bremerstente, Brahetrolleborg. Kulturarvsstyrelsen, Korinth.
- Totalrestaurering af firlænget bindingsværksgård, Solbjerggaard B&B, Millinge.
Slotte og Herregårde
- Restaurering og modernisering af hovedbygning på Juulskov Gods, Ørbæk.
- Totalrestaurering af hovedbygning på Lundsgård Gods, Kerteminde.
- Restaurering og nybyggeri på Billeskov, en del af ”Fremtidens Herregård” (Realdania). Wedellsborg Gods, Vestfyn.
- Restaurering af interiører på Hindsgavl Slots hovedbygning, Middelfart.
- Tagrestaurering og etablering af møbelshowroom. Carl Hansen & Søn, Hellerup.