Afgørelse om fradrag i fredede hovedbygninger

Hvorvidt der er delvist fradrag for moms af vedligeholdelses- og driftsudgifter til lokaler i en hovedbygning efter reglerne om delvist fradrag i momsloven, vil altid bero på en konkret vurdering ud fra de faktiske omstændigheder. Retspraksis tilbage fra en højesteretsafgørelse fra 2004, som bl.a. er bekræftet af Landsskatteretten i 2009, viser dog mulighed for momsfradrag - hvilket så kommer oveni forfald pr. år.

 

Fra gældende praksis kan udledes, at Skattestyrelsen anerkender fradrag for moms af vedligeholdelses- og driftsudgifter under følgende omstændigheder:

  • Hovedbygningen har traditionelt tilhørt landbrugsvirksomheden (historisk integreret)
  • Landbrugsvirksomheden driver en betydelig momspligtig virksomhed
  • Hovedbygningen er fredet
  • (En del af) hovedbygningen anvendes kun begrænset eller anvendes slet ikke
  • (En del af) hovedbygningen anvendes ikke til beboelse
  • Hovedbygningen indgår ved ekstern præsentation, markedsføring mv. af virksomheden udadtil

Et momsregistreret erhvervsdrivende større landbrug fik medhold i, at det havde krav på fradrag for moms af afholdte udgifter til lokaler i hovedbygningen, idet det blev vurderet at hovedbygningen indgik som en naturlig og integreret del af erhvervsvirksomheden med bl.a. landbrug, skovbrug, jagtudlejning, ejendomsudlejning (bolig) og dermed beslægtet virksomhed. Hovedbygningen var fredet sammen med matrikelnummeret, dvs. bl.a. med den tilhørende landbrugsjord og det tilhørende skovareal.

Sagen vedrørte konkret 87 % af hovedbygningen, som ud fra det oplyste i det væsentligste var ubenyttet eller anvendt i et meget begrænset omfang til diverse driftsrelaterede formål. Det blev lagt til grund, at 10 % af de 87 % blev anvendt til driftsrelaterede formål.

Modsat det lokale skattecenter nåede Landsskatteretten frem til, at ejer havde delvist fradrag for moms af afgifter, der vedrørte de pågældende 87 % af hovedbygningen, og som var afholdt som følge af hovedbygningens fredning opgjort efter momslovens bestemmelser.

Af rettens konklusion fremgår, at retten ud fra en samlet konkret vurdering finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 87 % af hovedbygningen ikke blev anvendt som bolig. Retten lagde vægt på, at hovedbygningen var afbildet på virksomhedens hjemmeside, og at lokalerne efter det oplyste – i et vist omfang – i de konkrete perioder blev anvendt i forbindelse med virksomhedens drift generelt og ikke til private formål. Retten lagde også vægt på, at det var oplyst, at hovedbygningen var fredet samme med landbrugsjorden og skovarealet. Hovedbygningen kunne derfor ikke frasælges virksomheden. Endeligt henviste retten til den tidligere lignende Højesteretsafgørelse fra 2004 (SKM 2004.276 H) med samme udfald.