Transformationen af Hedeskov tog ikke kun udgangspunkt i den eksisterende bygning, men i de ressourcer og fagligheder, der fandtes omkring den. Sammen med håndværkere, materialespecialister og forskere blev lokale materialer undersøgt og udviklet til konkrete bygningsdele. Projektet betragter dermed restaurering og transformation som en tværfaglig proces, hvor bygning, materialer, mennesker og landskab forstås som dele af den samme projektøkologi.