Åbent hus hos Vica Wood med fokus på trægulve til historiske huse

Når et trægulv i et fredet eller bevaringsværdigt hus skal udskiftes eller suppleres, har både træart, dimensioner og råtræets kvalitet betydning. Det er blandt emnerne, når Vica Wood torsdag den 1. oktober åbner dørene til sit nye showroom og inviterer Historiske Huses medlemmer med.

Vica Wood er med i Historiske Huses Find Professionel og arbejder med massive trægulve af blandt andet eg, ask, douglas, nordsvensk fyr og pommersk fyr. Virksomheden har særligt fokus på træets oprindelse og på materialer, der passer til de gamle huses gulve.

Til åbent hus kan du møde virksomhedens samarbejdspartner pur natur fra Schwarzwald, som producerer gulvplanker i længder på op til 15 meter. Lange planker giver mulighed for gulve uden samlinger på tværs af plankernes længde, også i store rum.

Michael Jacobsen fra Preferred by Nature holder desuden oplæg om certificering og ansvarligt træ i byggeriet med fokus på bæredygtig skovforvaltning, biodiversitet og cirkularitet.

Program

  • 14.00: Dørene åbner

  • 14.30: Velkomst ved Carsten Øbel – Trægulve med oprindelse

  • 14.45: Steffen Männle, pur natur – Natural perfection

  • 15.00: Michael Jacobsen, Preferred by Nature – Certificering og ansvarligt træ i byggeriet

  • 15.45: Spørgsmål og dialog

  • 16.00: Netværk og rundvisning

  • 17.00: Tak for i dag

Vica Wood serverer tapas og vin fra Elme Oste undervejs.