Den 1. september åbnede KL den nye fælleskommunale database Bevaringsværdige bygninger i GeoFA. Den skal sikre, at oplysninger om landets bevaringsværdige bygninger fortsat kan registreres og opdateres, når Slots- og Kulturstyrelsen lukker det hidtidige nationale register for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, FBB.
Det er en god og nødvendig løsning, mener Historiske Huse.
»Når nu de ikke ville lave det ovre i Kulturministeriet, er det rigtigt godt, at KL laver et fælles geodata-baseret system. Og fordi det kommer ind i et system, som kommunerne selv har defineret, kan det betyde, at flere kommuner vil bruge det dagligt,« siger Sven Koefoed-Hansen, formand for Foreningen Bevaringsværdige Bygninger i Historiske Huse, til Byrummonitor.
Hvorfor skille bygningerne ad?
Historiske Huse har hele tiden været kritisk over for beslutningen om at splitte den gamle FBB-database op.
Fremover vil staten have et særskilt register for de fredede bygninger, mens kommunerne får ansvaret for oplysningerne om de bevaringsværdige bygninger.
Vi havde hellere set en modernisering af FBB og én samlet, brugervenlig indgang for ejere, myndigheder, rådgivere og alle andre med interesse for vores byggede kulturarv.
For selv om fredede og bevaringsværdige bygninger har forskellig juridisk status, hænger de kulturhistorisk sammen som perler på en snor. I vores byer, landsbyer og landskaber indgår de i de samme kulturmiljøer og fortæller tilsammen historien om dansk arkitektur og byggeskik.
Også brug for en database for ejerne
Den nye GeoFA-database er først og fremmest udviklet som et arbejdsredskab for kommunerne til registrering, planlægning og sagsbehandling.
Sven Koefoed-Hansen havde gerne set, at ejere og andre interesserede også fik bedre muligheder for at bidrage med viden. Rundt omkring hos ejerne findes gamle fotografier, tegninger og historiske oplysninger, som kan være værdifulde for forståelsen af bygningerne.
Det bliver ikke umiddelbart muligt for private selv at lægge den slags materiale ind i databasen. Det kræver adgang som bruger at kunne ajourføre og tilføje data.
Vi håber derfor, at der med tiden bliver tænkt endnu mere i en enkel og brugervenlig offentlig adgang til oplysningerne. Registreringerne har ikke kun værdi for den kommunale administration – de kan også være en vigtig kilde til viden for de mennesker, der ejer, vedligeholder og interesserer sig for husene.
En database er kun så god som det, vi fylder i den
Der er imidlertid en endnu større udfordring: Mange af de bygninger, der burde være registreret, er det endnu ikke.
Registreringen af bevaringsværdige bygninger er meget forskellig fra kommune til kommune. Nogle steder er der foretaget omfattende SAVE-registreringer, mens andre kommuner har store huller. Og en del eksisterende registreringer er årtier gamle.
Derfor håber Historiske Huse, at den nye database bliver startskuddet til, at flere kommuner får kortlagt og opdateret deres bevaringsværdige bygninger.
Det handler ikke kun om at fylde en database. Et godt og aktuelt overblik gør det lettere at tage hensyn til bygningsarven i lokalplaner og byggesager – og giver både ejere, politikere og myndigheder et bedre grundlag, når vores byer og landsbyer skal udvikles.
Aarhus og Silkeborg viser vejen
Der er allerede inspiration at hente. Senest har Silkeborg Kommune – med inspiration fra Aarhus – taget initiativ til at gennemgå mere end 26.000 bygninger opført før 1975 for at registrere deres bevaringsværdi. Det er netop den type indsats, vi gerne ser brede sig til flere kommuner.
For vi kan kun passe ordentligt på den del af kulturarven, vi kender. Derfor er etableringen af den nye database et vigtigt første skridt – men arbejdet med at skabe et retvisende og opdateret billede af Danmarks bevaringsværdige bygninger begynder for alvor nu.
Vi krydser fingre for, at flere kommuner følger efter.
Læs mere i Byrummonitor
Byrummonitor har sat fokus på den nye database og talt med blandt andre Sven Koefoed-Hansen og Arne Høi om mulighederne og udfordringerne.
Som medlem af Historiske Huse kan du få et gratis abonnement på Byrummonitor, hvis du ikke har abonneret på mediet inden for de seneste 12 måneder. Bestil dit medlemsabonnement her.