Med et lykønskningsbrev til den nye kulturminister, Zenia Stampe, opfordrer Historiske Huse til et tæt samarbejde om fremtidens bygningsfredning. Budskabet er klart: Skal Danmarks fredede bygninger bevares, skal de private ejere ses som en ressource – ikke som et problem, der skal kontrolleres.
Historiske Huse repræsenterer de mennesker, der hver eneste dag investerer tid, penge og engagement i at vedligeholde en stor del af Danmarks vigtigste kulturarv.
Som vi skriver til ministeren:
“Du kender os og ved, at vi repræsenterer dem, der i praksis bærer ansvaret for en stor del af den byggede kulturarv: de private ejere.”
Det er netop dette ansvar, der bør være udgangspunktet for den fremtidige kulturarvspolitik.
Kulturarven bæres af mennesker
Omkring 3.500 fredede ejendomme – svarende til cirka 7.000 enkeltbygninger – udgør kernen i Danmarks byggede kulturarv. Langt de fleste er privatejede.
Bag hver eneste bygning står mennesker, der tager ansvar for vedligeholdelse, restaurering og den daglige drift. Uden deres indsats ville en stor del af vores fælles kulturarv ganske enkelt ikke eksistere.
De historiske bygninger er langt mere end smukke kulisser. De fortæller historien om Danmark, skaber identitet og liv i lokalsamfundene, tiltrækker turister og understøtter arbejdspladser inden for restaureringshåndværk, materialefremstilling og specialiseret rådgivning. Samtidig er de et bæredygtigt valg, fordi de allerede rummer den energi og de materialer, som blev brugt til at opføre dem.
Rammevilkårene hænger ikke længere sammen
Samtidig står mange ejere i en vanskelig situation.
Især uden for de største byer vokser antallet af fredede bygninger med alvorlige vedligeholdelsesproblemer. Mange ejere oplever, at støtten er utilstrækkelig, mens kravene til vedligeholdelse bliver stadig mere omfattende.
Da bygningsfredningsloven blev vedtaget for mere end 100 år siden, var princippet klart: En fredning måtte ikke blive en urimelig økonomisk belastning for ejeren. Den balance er efter vores opfattelse forsvundet.
Når støtten reduceres, samtidig med at kravene øges, bliver det vanskeligere for ejerne at løfte den opgave, som hele samfundet nyder godt af.
Tillid frem for kontrol
Historiske Huse opfordrer derfor den nye kulturminister til at videreføre arbejdet med den kommende ændring af bygningsfredningsloven.
Ekspertudvalgets anbefalinger peger på et nødvendigt paradigmeskifte, hvor myndighederne i højere grad møder ejerne med tillid, dialog og fagligt samarbejde frem for unødig administration og kontrol.
Det er en udvikling, vi hilser velkommen, fordi den bygger på en grundlæggende erkendelse: De private ejere er ikke modstandere af fredningen – de er dens vigtigste samarbejdspartnere.
Forsikringskrisen kræver handling
I brevet opfordrer vi også ministeren til hurtigt at videreføre arbejdet med at løse den voksende forsikringskrise for fredede bygninger.
Mange ejere oplever markante præmiestigninger, ringere dækning eller direkte afslag på forsikring. Konsekvenserne kan være alvorlige. Uden forsikring bliver det vanskeligt at belåne, vedligeholde eller sælge en ejendom, og i værste fald risikerer endnu flere fredede bygninger at forfalde.
Klar til dialog
Historiske Huse har inviteret Zenia Stampe til et møde om både implementeringen af ekspertudvalgets anbefalinger og løsningen på forsikringsproblemerne.
Vores ambition er klar: At skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der hver dag passer på Danmarks byggede kulturarv.
For kulturarven bevares ikke alene gennem lovgivning. Den bevares først og fremmest af de mennesker, der lever med den, investerer i den og tager ansvaret for den – hver eneste dag.
Læs brevet til kulturministeren her.