Kernen i strategien er BYFOs mission: at arbejde for økonomiske og juridiske rammer, der gør det muligt at opretholde de fredede bygninger på et bæredygtigt grundlag. Samtidig fastholder BYFO visionen om, at Danmarks fredede bygninger skal være til størst mulig gavn og glæde i både denne og kommende generationer.
Strategien samler BYFOs arbejde i fire centrale indsatsområder:
-
Bæredygtige og langsigtede forsikringsløsninger for fredede bygninger
-
Videreudvikling af forfald-per-år-ordningen som nøgleværktøj til løbende vedligeholdelse
-
Styrkede alliancer og samarbejder, der øger forståelsen for ejernes rolle og vilkår
-
Opbygning og brug af dokumenteret viden om ejernes økonomiske og juridiske rammer, med særlig opmærksomhed på landdistrikter og mindre byer
Med strategien lægger BYFO også vægt på driften som fundament for organisationens virke: høj service, stærk faglig rådgivning, adgang til viden og målrettet interessevaretagelse over for myndigheder og beslutningstagere.
Strategien bliver fulgt tæt af bestyrelsen gennem konkrete mål og indikatorer, der skal sikre fremdrift på hvert indsatsområde – blandt andet gennem nye analyser, medlemsundersøgelser, dialog med myndigheder og udvikling af konkrete løsninger på forsikring og finansiering.
Strategien er udarbejdet sammen med konsulentfirmaet Bridge Consulting.
Læs hele strategien her: BYFO STRATEGI 2026-2028