Portræt af Anna-Maria Blennow

Omviser på Historiske Huses studietur til Lund den 9. september 2025 er Anna-Maria Blennow, der er arkitekt og docent i arkitekturhistorie med speciale i restaurering, klassicisme og havekunst. Hun har været en markant formidler og forsker ved Lunds Universitet og har udgivet en række anerkendte værker om arkitekturens og landskabets kulturhistorie.

Ulla Molin trädgårdsarkitekt ett porträtt 1998
Ulla Molin trädgårdsarkitekt ett porträtt 1998

Anna-Maria Blennow

Arkitekt, ph.d., docent i arkitekturhistorie

Anna-Maria Blennow er arkitekt uddannet fra Lunds Universitet (1972) og har derudover gennemført studier ved Kunstakademiet i København (1972–1974), med særligt fokus på restaurering under Vilhelm Wohlert og dansk arkitekturhistorie under H.H. Engqvist.

Hun opnåede doktorgrad i arkitekturhistorie i 1990 og blev docent i 2003.

Efter nogle år som bevaringsplanarkitekt i Landskrona (1976–1982), blev hun ansat ved Arkitekturhistorie, LTH, Lunds Universitet, hvor hun virkede som underviser og forsker i mere end tre årtier (1982–2014). Siden 2015 har hun undervist på frie kurser i arkitekturhistorie.

Anna-Maria Blennow har udgivet en række vægtige publikationer, der kombinerer faglig dybde med formidling i øjenhøjde. Blandt hendes mest kendte værker er:

  • Stadsarkitekternas epok. Fyra porträtt (doktorafhandling, 1990)

  • Världen den lilla den stora. Klassicismens väg (1989)

  • Vardagens paradis (1991), begge skrevet sammen med Olle Svedberg

  • Europas trädgårdar. Från antiken till nutiden (1995)

  • Ulla Molin – trädgårdsarkitekt: ett porträtt (1998)

Hun er kendt for sin evne til at formidle arkitekturens og landskabets historie med både præcision og poetisk sans.

Oplev Lund fortalt af en af Sveriges absolut fremmeste forskere indenfor byens arkitektur og kulturhistorie.

Læs mere om Anna-Maria Blennow og studieturen til Lund.