Rummeligt landsted med stor grund på Voldtoftevej i Glamsbjerg
Velkommen til denne enestående 4-længede ejendom fra 1827, som oser af historie. Ejendommen er beliggende på en 4.900 m² stor grund, som byder på et fantastisk udendørsmiljø. Med en unik blanding af gamle detaljer og nutidige muligheder tilbyder denne bolig en sjælden chance for at eje et stykke dansk kulturarv.
Bygningens karaktér:
Ejendommens fire længer er smukt integreret med den omkringliggende natur og rummer mange flotte detaljer fra den oprindelige opførelse. De velbevarede plankegulve og det imponerende loft med lokale, historiske karakteristika giver ejendommen et særpræg. Boligdelen består af 351 m2.
Indretning og rummelighed:
Boligen har en gennemtænkt planløsning, der både giver plads til privatliv og fællesskab. Ejendommens stuer er en oplevelse for sig – med en smuk spisestue, en hyggelig opholdsstue, samt et ældre landkøkken, der emmer af charme. Det klinkebelagte bryggers giver god funktionalitet til hverdagen.
Ejendommens 5 værelser ligger i en separat afdeling, hvilket gør det muligt at skabe privatliv, mens der stadig er nem adgang til husets øvrige faciliteter. Værelserne deler et funktionelt badeværelse og giver plads til både børneafdeling eller arbejdsrum. I den modsatte ende af huset findes et praktisk tekøkken, værelse, badeværelse og et lille opholdsrum – ideelt til en gæsteafdeling eller Airbnb.
Muligheder for erhverv eller kreative projekter:
Udover den imponerende bolig er her en stor lade bygning, der kan anvendes til en gårdbutik, kunstnerisk værksted eller andre kreative formål. Den rummelige bygning giver masser af muligheder for at drive erhverv eller blot udleve sin hobby. Lade bygningerne er på henholdsvis 437 m2 og 133 m2. Dertil garage på 47 m2.
Udendørsarealer:
Grunden på hele 4.900 m² giver god plads til udendørs aktiviteter og er præget af en skøn have. Den brostensbelagte gårdsplads er lukket og giver et hyggeligt og privat område til både parkering og ophold. Den klassiske vognport tilføjer ekstra charme og er et smukt element i den imponerende ejendom.
Beliggenhed:
Ejendommen er perfekt placeret med kort afstand til dejlige badestrande, naturskønne skovområder og indkøbsmuligheder i både Haarby og Glamsbjerg. Den ideelle beliggenhed sikrer både rolige omgivelser og nem adgang til de nødvendige faciliteter. Motorvejen over Fyn er indenfor ca. 30 min.
Ejendommen er forberedt til moderne bekvemmeligheder, herunder muligheden for at tilslutte sig fjernvarme, som ligger i vejen.
Kontakt EDC Assens på telefon 64713150 for en fremvisning.
Pris: 1.095.000 kr.