NOTATDecember 2009

Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag om ændring af bygningsfred-

ningsloven

Kulturministeriet sendte den 9. oktober 2009 et udkast til lov om ændring af lov ombygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer i høring med frist den 28.oktober 2009.Den 2. november 2009 havde 33 myndigheder, foreninger, organisationer mv. afgivethøringssvar. Heraf havde 24 bemærkninger til lovforslagets bestemmelser, jf. bilag 1.Lovforslaget bygger på anbefalinger i rapport om bygningsbevaring fra august 2009.Blandt de hørte parter er også udvalgets medlemmer og de organisationer, de har re-præsenteret, jf. bilag 1.Efter høringsrunden er der sket justeringer i lovforslaget, således at det nu også omfat-ter forslag til ændringer i ligningsloven samt skattekontrolloven. Formålet hermed er atgennemføre en udvidelse samt lovfæstelse af en eksisterende fradragsordning, dergælder for ejere af fredede bygninger m.v. (den såkaldte forfald pr. år ordning). Dennedel af lovforslaget har ikke været sendt i høring.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar.

1. Lovens formål ( § 1)

I § 1 fastsættes lovens formål og anvendelsesområde. Det er med lovforslaget præcise-ret, at kulturministeren til fremme af lovens formål også skal formidle kulturarven. Etflertal i udvalget om bygningsbevaring har anbefalet en styrkelse af formidlingen afbygningskulturens betydning i kultur- og oplevelsesøkonomien og i forhold til at øgeforståelsen i samfundet for bygningskulturen.BYFO, Bygningskultur Danmark, Dansk Skovforening og Foreningen til Gamle Byg-ningers Bevaring finder, ud fra en ressourcemæssig betragtning, at formidling af byg-ningskulturarven skal fokusere på formidling af de enkelte fredede bygninger, hvor-imod den mere brede og generelle formidling af bygningskulturen kan varetages af enrække andre interessenter på området. Landsforeningen for Bygnings- og landskabs-kultur og Det Særlige Bygningssyn finder, at de oplevelsesmæssige aspekter ved byg-ningskulturen skal gives en underordnet prioritering i forhold til de lovbefalede admini-strative opgaver. Landbrug & Fødevarer og Danske Godser og Herregårde finder, athvis der er behov for at øge formidlingsindsatsen, bør der tilføres ekstra midler tilformålet. Nationalmuseet, Organisationen Danske Museer og Rådet for Nyere TidsKulturhistorie efterlyser en større inddragelse af museernes viden og ekspertise i for-midlingsarbejdet. Dansk Byggeri, Akademisk Arkitektforening og Arkitekskolen Aarhusbifalder, at der gøres en større indsats for at formidle bygningskulturen. ICOMOSfinder, at betegnelsen ’bygningskulturarven’ bør udskiftes med betegnelsen ’bygnings-

kulturen’, idet denne betegnelse er mindre værdiladet og dermed mere almengyldig.Endvidere ønsker ICOMOS landskabskulturen integreret i formuleringen af bestem-melsen. Endelig bemærkes det, at lovens formål også bør være at forsvare og forstærkebygningskulturen.Kulturministeriets kommentar:Formidling af bygningskulturarven indgår allerede i dag som en integreret del af alleaspekter af Kulturarvsstyrelsens arbejde med bygningsbevaring. Lovbestemmelsen ersåledes en præcisering af en opgave, som styrelsen allerede i dag varetager. Bestemmel-sen skal ses som en understregning af, at formidling er en opgave på lige fod med sty-relsens andre opgaver. Formidlingen vil som hidtil foregå i et samarbejde mellem inte-ressenterne på området: Kommunerne, museerne, ejerne, foreninger og private fonde.Det forventes ikke, at bestemmelsen vil kræve øget statslig ressourcetilførsel til områ-det.For så vidt angår betegnelsen ’bygningkulturarven’ finder Kulturministeriet, at dennebør fastholdes i forbindelse med fredninger. Kulturministeriet finder tillige, at dengældende formålsformulering er dækkende i forhold til at sikre bevarelsen af bygnings-kulturarven. Formidlingen vil omfatte alle fredninger efter loven.

2. Fredningens omfang (§ 3 )

§ 3 fastsætter fredningens omfang. Der er med lovforslaget lagt op til en udvidelse affredningens omfang, således at ikke kun bygninger og disses nærmeste omgivelser, menogså selvstændige landskabsarkitektoniske værker fremover kan fredes. Forslagetbygger på en anbefaling fra et flertal i udvalget om bygningsbevaring.Alle høringsparter, på nær KL, bifalder, at der åbnes mulighed for at frede selvstændigelandskabsarkitektoniske værker. Danmarks Naturfredningsforening finder dog, at derer behov for at undersøge anvendelsesområdet for henholdsvis bygningsfredningslovenog naturbeskyttelsesloven, og Kirkeministeriet gør opmærksom på, at selvstændigearkitektoniske værker, der er omfattet af lovgivningen om folkekirkens kirkebygningerog kirkegårde, ikke er omfattet af den nye bestemmelse, og ønsker dette præciseret.Rådet for Nyere Tids Kulturhistorie peger på, at de kulturhistoriske værdier også skaltilgodeses ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Dansk Skov-forening og Danske Godser og Herregårde finder, at der med udvidelsen af bestemmel-sen bør tilføres området øgede midler. KL finder, at muligheden for at frede selvstændi-ge landskabsarkitektoniske værker reelt vil fratage kommunerne en del af deres plan-lægningskompetence, idet det vil begrænse kommunernes by- og lokalplanlægning, hvisf.eks. pladser eller elementer på pladser og torve fredes. KL finder endvidere, at beva-ring af helheder på betryggende vis kan ske ved bevarende lokalplaner, hvorved helebevaringsværdige bymiljøer kan sikres.BYFO, Akademiraadet, Foreningen Straatag, Nationalmuseet, Kunstakademiets Arki-tektskole, Det Særlige Bygningssyn, Bygningskultur Danmark udtrykker beklagelseover, at muligheden for at kunne frede samlinger af bygninger (hele miljøer) samtbehovet for at beskytte en frednings omgivelser (beskyttelseszoner) ikke er medtaget i

lovforslaget. Foreningen Straatag finder, at skellet mellem fredede bygninger (statensansvar) og bevaringsværdige bygninger (kommunernes ansvar) bør fjernes, og Lands-foreningen for Bygnings- og landskabskultur og Bygningskultur Danmark finder, at dergenerelt er for lidt retlig beskyttelse af de bevaringsværdige bygninger. Landsforenin-gen finder tillige, at der bør indføres et system med differentieret fredning af det enkel-te hus, og at der bør indføres afstandszoner rundt om fredede bygninger. BYFO finder,at systemet med graduerede fredninger bør genindføres, idet det åbner mulighed forogså at kunne frede de bedste af de bevaringsværdige bygninger, og fordi det på en nemog pædagogisk måde formidler den enkelte fredede bygnings kulturarvsværdi overforomverdenen. ICOMOS ønsker, at alderskriteriet i loven på 50 år bør udgå, idet enaldersgrænse indskrænker virkefeltet for bygningsfredningsloven.Kulturministeriets kommentar:Udvalget om Bygningsbevaring har overvejet, om der til en fredet bygning bør fastsæt-tes en beskyttelse af bygningens omgivelser (beskyttelseszone). Udvalgets overordnedesynspunkt er, at der ikke skal ske en automatisk fredning af bygningernes omgivelser.Udvalget har herudover overvejet tre forskellige reguleringsmodeller, som udtrykkervarierende grader af beskyttelse, men udvalget har ikke afgivet nogen anbefaling her-om. Udvalget har tillige overvejet, om der i loven bør skabes mulighed for at fredesamlinger af bygninger (helheder), selv om bygningerne ikke hver for sig opfylder dekvalitative krav, der stilles til fredning af enkeltbygninger. Udvalget finder, at der ereksempler på, at der er et samfundsmæssigt velbegrundet behov for at værne sammen-hængende bygningsmiljøer i deres helhed. En del af udvalget finder, at der, hvis derforeligger helt særlige omstændigheder, bør kunne ske fredning efter bygningsfred-ningsloven. En anden del af udvalget finder, at det samfundsmæssige behov bør kunnevaretages ved, at der i fredningsbeskrivelserne for de enkelte bygninger redegøres forden fredede bygnings samspil med de omgivende bygninger, og ved at kommunernem.v. inddrager disse oplysninger i deres overvejelser, samt i fornødent omfang rådførersig med Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet er enig i, at der kan være et samfunds-mæssigt behov for at beskytte samlinger af bygninger. Arealanvendelsen reguleresimidlertid af planlovgivningen, og en regulering i bygningsfredningsloven ville berøredet kommunale selvstyre. På den baggrund finder Kulturministeriet, at det samfunds-mæssige behov for at værne samlinger af bygninger bør kunne varetages ved en omhyg-gelig affattelse af fredningsbeskrivelser for de enkelte fredede bygninger, herunder omsamspil med omgivende bygninger, og ved at kommunerne rådfører sig med Kultu-rarvsstyrelsen. Der lægges med Bygningsbevaringsrapporten generelt op til et tætteresamarbejde mellem kommunerne og Kulturarvsstyrelsen på det samlede bygningsbeva-ringsområde, således også om bevaring af helheder.Med hensyn til ønsket om at genindføre graduerede fredninger eller at indføre differen-tierede fredninger skal Kulturministeriet bemærke, at den systematiske fredningsgen-nemgang af alle fredede bygninger i Danmark vil kunne tilgodese hensynet til en grun-dig beskrivelse af de enkelte bygningers bærende fredningsværdier. Kun i tilfælde, hvordisse værdier er gået tabt og ikke kan reetableres, vil der ske affredning af en bygning.Der lægges ikke op til en ændring af den grundlæggende arbejdsdeling mellem statenog kommunerne med hensyn til de fredede og bevaringsværdige bygninger.

For så vidt angår snitfladen mellem bygningsbevaringsloven og tilgrænsende lovgivningi naturfredningsloven og loven om folkekirkens bygninger og kirkegårde bemærkes, atdet ikke er hensigten med den nye bestemmelse, at der skal ændres på afgrænsningenmellem bygningsfredningsloven og naturfredningsloven eller mellem bygningsfred-ningsloven og loven om folkekirkens bygninger og kirkegårde, og dette vil blive præcise-ret i lovbemærkningerne. Det vil således bl.a. fremgå, at kirkegårde ikke vil kunnefredes efter den nye bestemmelse. Der er tale om en mindre udvidelse af bygningsfred-ningslovens anvendelsesområde, og udvidelsen tager sigte på arkitektoniske og kultur-historiske værdier, jf. definitionen i lovbemærkningerne på et landskabsarkitektoniskværk: ”(…) En bevidst formet og planlagt konstruktion eller installation, beståendeenten af artsbestemt, specifik vegetation og naturmateriale alene, eller af forarbejdedebestandige materialer, som er formet eller installeret i et landskab eller byskab”. For-målet med naturfredningsloven er at værne landets natur og miljø, så samfundsudvik-lingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Formålet med lov om folkekirkens bygnin-ger og kirkegårde er bl.a. at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier,der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Kulturarvsstyrelsen må ved bygnings-fredningslovens administration være opmærksom på indholdet af den tilgrænsendelovgivning og indgå i dialog med de pågældende myndigheder, hvis der skulle opståtilfælde, hvor et landskabsarkitektonisk værk f.eks. også ville kunne fredes efter be-stemmelser i tilgrænsende lovgivning.For så vidt angår alderskriteriet for fredninger finder Kulturministeriet ikke grundlagfor at ændre ved 50 års kriteriet. Kriteriet gør, at man får bygningerne på afstand, ogkan vurdere dem efter en anden målestok, end når man er tidsmæssigt tæt på. I øvrigter der allerede i loven mulighed for at fravige alderskriteriet, når det er begrundet ibygningens eller det landskabsarkitektoniske værks fremragende værdi eller i andresærlige omstændigheder.

3. Oversigt over fredninger og bevaringsværdier (§ 8 a)

Bestemmelsen medfører, at Kulturarvsstyrelsen skal tilrettelægge og iværksætte engennemgang af alle fredede bygninger i Danmark for at beskrive de enkelte bygningersbærende fredningsværdier og kortlægge, hvilke bygningsarbejder, der er nødvendige forat fastholde eller reetablere fredningsværdierne. For hver enkelt bygning udarbejdes envejledende handlingsplan, der fastlægger, hvilke arbejder der i en periode bør udførespå bygningen. Oversigten skal løbende opdateres.Alle høringssvar bifalder en systematisk gennemgang af de fredede bygninger. BYFO,Dansk Skovforening, Bygningskultur Danmark, Foreningen til Gamle BygningersBevaring og Danske Godser og Herregårde udtrykker dog bekymring for, at den nyebestemmelse vil medføre et stort antal affredninger, og at dette samlet set vil medføreen forringelse af bygningskulturarven. BYFO, Dansk Skovforening, Landbrug & Føde-varer og Danske Godser og Herregårde finder ikke, at det skal være obligatorisk at fåudarbejdet en vejlendede handlingsplan, men at det bør være et tilbud til ejerne. Un-dervisningsministeriet gør opmærksom på, at skolerne har problemer med udgifter til

bygningsvedligeholdelse samt med anvendelsen af de fredede skolebygninger, og atudarbejdelse af handlingsplaner vil kunne påføre skolerne yderligere problemer.KL finder, at de affredninger, som gennemgangen også forventes at medføre, vil betydeøgede udgifter for kommunerne, da de affredede bygninger sandsynligvis vil skulleklassificeres som bevaringsværdige, og dermed blive en del af kommunernes opgavepor-tefølje. KL anfører dog også, at de nærmere konsekvenser vil afhænge af resultatet afden egentlige fredningsgennemgang. Dansk Byggeri peger på, at den eksisterendelempelse i den kommunale ejendomsbeskatning, som ejere af fredede bygninger har,ikke i fuldt omfang kommer de fredede bygninger til gavn. ICOMOS anbefaler, at detbliver forskningsinstitutioner med høj kompetence inden for bygningskultur og land-skabskultur, der varetaget grundlaget for udarbejdelsen af lister over fredninger efterloven og disses bevaringsværdier.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet finder – ligesom et flertal i udvalget om bygningsbevaring – at densystematiske fredningsgennemgang og beskrivelsen af de bærende fredningsværdier eret helt nødvendigt skridt for at styrke indsatsen for bevaring af bygningskulturarven.Derudover finder Kulturministeriet - ligesom et flertal af udvalget om bygningsbevaring- at handlingsplaner er et godt instrument både for ejerne og for samfundet til at sikrede fredede bygninger bedst muligt. Derfor afholdes udgifterne til udarbejdelsen afhandlingsplanerne af staten. Der er afsat i alt 16,5 mio. kr. på finanslovsforslaget for2010 over 5 år (2010-2014) til gennemførelsen af den systematiske fredningsgennem-gang. Handlingsplanerne, der er et tilbud til ejerne og som udarbejdes i et samarbejdemed ejerne, er af vejledende karakter, dvs. ejerne af fredede bygninger er ikke forpligtettil at følge dem, men kan anvende dem som et nyttigt redskab i prioriteringen af beva-ringsindsatsen. Det vil komme til at fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, athandlingsplanerne er et frivilligt tilbud til ejerne af fredede bygninger m.v. Lovforslagetændres således i forhold til det udkast, der har været i høring, og hvoraf det fremgår, atdet skal være obligatorisk at få udarbejdet en handlingsplan for den enkelte bygning.Gennemgangen af alle de fredede bygninger forventes ifølge udvalget om bygningsbeva-ring at medføre et antal affredninger, idet fredningsværdierne kan være gået tabt, ogder ikke er mulighed for at reetablere dem. I de tilfælde vil bygningerne i stedet kunnefå status som bevaringsværdige. Der forudsættes et tæt samarbejde mellem Kulturarvs-styrelsen og kommunerne om behandlingen af de bygninger, som måtte blive affredet.Ved affredning af en bygning bortfalder også ejerens skattebegunstigelse, hvilket vilbetyde et øget skatteprovenu for kommunerne. Kommunernes udsigt til at få ansvaretfor et større antal bevaringsværdige bygninger skal ses i dette lys. Endelig bemærkes,at der allerede i dag i et vist omfang finder affredninger sted.Kulturarvsstyrelsen vil få ansvaret for at udarbejde og ajourføre oversigter over fred-ninger efter loven og disse fredningers bærende fredningsværdier.

4. Fastsættelse af erstatning ved statslig overtagelse (§ 12, stk 2 og § 16, stk. 2)

Den tidligere bestemmelse om, at økonomisk tilskud er betinget af, at der tinglyses enbevaringsdeklaration på ejendommen, ophæves og erstattes af en ny bestemmelse om,

at såfremt der påhviler staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens fastsættelsefradrages tilskud i form af støtte modtaget i henhold til lovens § 16, stk. 1Dansk Byggeri, Dansk Skovforening, BYFO samt Danske Godser og Herregårde bifal-der forslaget, BYFO, Dansk Skovforening og Danske Godser og Herregårde dog med entilføjelse af, at den støtte, der fradrages, skal være fratrukket afskrivninger.Kulturministeriets kommentar:Det fremgår af rapporten fra Udvalget om bygningsbevaring, at den støtte, der fradra-ges, skal være fratrukket afskrivninger. Kulturministeriet er enig heri, og det fremgårogså af bemærkningerne, at fradraget skal være fratrukket afskrivninger.

5. Kulturministeren skal føre en offentlig tilgængelig liste over fredede byg-

ninger (§ 20, stk 4)

Der er tale om en mindre omformulering af den eksisterende bestemmelse om, at derhvert 4. år skal udarbejdes en fortegnelse over de fredede bygninger.BYFO og Dansk Skovforening bifalder forslaget, og udtrykker generelt den holdning, atdet er væsentligt, at lister over og oplysninger om de fredede bygninger er let tilgænge-lige. Dansk Skovforening tilføjer dog, at formidlingsindsatsen bør sigte mod almindeligfolkeoplysning, og ikke mod at støtte andres brug af de fredede bygninger som attrakti-oner - og formidling som markedsføring heraf - uden ejernes inddragelse. DanmarksNaturfredningsforening finder, at listen bør udvides til også at omfatte fredede land-skabsarkitektoniske værker i landskabet, og at der tillige bør oprettes en offentligtilgængelig liste over hvilke værker, der påtænkes fredet.Kulturministeriets kommentar:Den nye formulering af bestemmelsen er bedre dækkende for styrelsens database overfredede og bevaringsværdige bygninger, der blev offentliggjort i 2006 (FBB), og somsikrer et altid ajourført register over de fredede bygninger. Der sigtes med forslagetikke mod markedsføring af fredede bygninger som attraktioner. Listen vil også kommetil at indeholde de selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der måtte blive fredet.Kulturministeriet finder derfor, at navnet på listen bør ændres til ”…en offentlig til-gængelig liste over fredninger efter loven”, hvorved den også omfatter selvstændigelandskabsarkitektoniske værker. Hvilke emner, der påtænkes fredet/er i høring, frem-går af Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Der er derfor ikke behov for at oprette ensærskilt liste over dette, som foreslået af Naturfredningsforeningen.

6. Fastsættelse af nærmere regler om Kulturarvsstyrelsens virksomhed (§ 24)

Der indføres en ny bestemmelse om, at kulturministeren kan fastsætte nærmere reglerom Kulturarvsstyrelsens udøvelse af beføjelser, som den er blevet bemyndiget til atudøve, herunder klageadgang, fastsættelse af størrelsen på grundfonde mv.Flere af høringsparterne tilkendegiver opbakning til forslaget om, at der indføres enklageadgang vedr. styrelsens afgørelser om bygningsmæssige ændringer.

BYFO finder, at det er en forbedring, når det i bemærkningerne fremgår, at grundfon-des størrelse i ejendomme med fredede ejerlejligheder fremover fastsættes med ud-gangspunkt i ejendommens vejledende handlingsplan i stedet for at udgøre fast 4 % afejendomsværdien.Kulturministeriets kommentar:Med bestemmelsen indføres mulighed for, at Kulturministeriet kan fastsætte nærmereregler for styrelsens virksomhed. De nuværende regler om klageadgang og klagebe-handling findes i dag i den såkaldte delegationsbekendtgørelse (Bek. nr. 1513 af14/12/2006). Kulturministeriet finder, at der på en række områder kan være behov for ibekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om styrelsens behandling af sagersamt øvrige opgaver, da det vil bidrage til ejernes retssikkerhed at det tydeliggøres,hvilken kompetenceafgrænsning og proces, styrelsen skal iagttage.

7. Adgang til fredede bygninger og værker (§ 32)

Kulturarvsstyrelsens adgang til fredede bygninger udvides til at gælde ikke kun i til-fælde, hvor der skal træffes konkret afgørelse i en sag, men i alle tilfælde, der vedrørerudøvelsen af de beføjelser, styrelsen har fået tillagt i medfør af loven.Landbrug & Fødevarer udtrykker forståelse for, at der er behov for en hjemmel formyndighederne til at have adgang til bygninger i forbindelse med udøvelse af myndig-hedsfunktioner. Det understreges dog, at besigtigelser og undersøgelser kun bør ske isamråd med og efter aftale med ejeren uanset formålet. Der ønskes en ændring afteksten i lovbemærkninger fra, at besigtigelse ”så vidt muligt” skal ske i samråd medejer, til at det ”skal ske” i samråd med ejer.Kulturministeriets kommentar:Bestemmelsen er blevet udvidet, idet styrelsen har brug for at kunne opnå adgang tilalle fredede ejendomme i forbindelse med gennemførelsen af den systematiske fred-ningsgennemgang og udarbejdelsen af handlingsplaner. Det vil fortsat være et krav forstyrelsens adgang, at dette sker efter forudgående aftale med angivelse af formålet medbesigtigelsen og mod forevisning af legitimation.Sædvanligvis har Kulturarvsstyrelsen ingen problemer med at opnå adgang til defredede bygninger. Men undertiden, og særlig hvis besigtigelsen ønskes gennemført medhenblik på at undersøge, om der er gennemført ulovlige byggearbejder eller lign., lykkesdet ikke styrelsen at opnå ejers samtykke. I disse tilfælde må i stedet indhentes enretskendelse, og politiet bistå for at opnå adgang. Da besigtigelser således ikke altid kanske i samråd med ejerne, har Kulturministeriet valgt formuleringen, at det ”så vidtmuligt” skal ske i samråd med ejeren.Kulturministeriet har i bestemmelsen i § 32 præciseret, at kun i de tilfælde, hvor detefter adskillige forsøg ikke er lykkedes at indgå en aftale med ejer om adgang, vil sty-relsen kunne søge at tiltvinge sig adgang. I lovbemærkningerne vil proceduren forstyrelsens opnåelse af adgang til de fredede bygninger mv. blive beskrevet indgående.Det skønnes, at det meget sjældent vil være nødvendigt for styrelsen at tiltvinge sig