Skilteskrift med barnehånd

I indlægget nedenfor skriver Steen Ejlers, tidligere lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, om skiltemalerkunsten, som desværre er ved at gå i glemmebogen. Anledningen er Nyboders nyopmalede gadeskilte, som ikke lever op til kvaliteten af det oprindelige håndværk. Det er ærgerligt, når man nu gennemfører en ellers storstilet og kostbar restaurering af de gule blokke.

Af Steen Ejlers, arkitekt, grafisk designer, KADK

Det håndmalede ’analoge’ skilt er igennem de seneste generationer blevet fortrængt af moderne teknologi og digitale skrifter. Det betyder, at nutidens ’skilteteknikere’ ikke – blandt deres mange øvrige færdigheder – lærer at male skrift på øjemål og med pensel. Og det betyder, at særlige tilfælde som Nyboders håndmalede gadeskiltning – malet direkte på den kalkede mur – længe har haft det hårdt.

Skriften på de gule stokke er næppe den samme, som da Nyboder blev bygget, men snarere en typisk skiltemalerskrift fra anden halvdel af 1800-tallet. Den kan stadig ses intakt enkelte steder i kælderhalse og lignende på Københavns brokvarterer og på fotografier fra det gamle København. Når den er veludført, er dens kvalitet og charme, at den er præcis og formmæssigt harmonisk – og håndgjort! Med deraf følgende liv og variation inden for ganske faste rammer.

Eksempler på gamle håndmalede skilte. Præcise – men stadig med håndmalet liv og variation.

Fremstillingen af et håndmalet skilt har flere faser. På et solidt stykke papir tegnes skriften/skiltet, som bagefter får skriftkonturen trukket op med et ’ponchehjul’, dvs. at der langs skriftens kontur efterlades små huller i papiret. Papirforlæg monteres på skiltefladen og duppes med farvepulver, som efterlader netop så tilpas meget kontur, at det viser karakteren af det kommende skilt. Som nu herefter opmales med pensel, på fri hånd.

To af de nymalede skilte i Nyboder. Manglende præcision får bogstaverne til at skride. Skiltekunsten er væk.

Den håndmalede gadeskiltning i Nyboder er blevet stadigt mere ubehjælpsomt udført. Ikke mindst i lyset af den nu gennemgribende restaurering burde også skiltningen efter restaurering genskabes på et fagligt forsvarligt niveau. Det er svært at forstå, hvorfor man ikke med ‘rettidig omhu’ og en – i det store regnskab – begrænset omkostning, forbereder opmaling af gadenavne i takt med at restaureringen bliver gennemført.

I dag er dette, som før nævnt, ikke en standard-ydelse for skiltemalerfirmaer, men der er dog i de senere år kommet nogle få unge skiltemalere, som har genoptaget den manuelle praksis. Så fremgangsmåden, hvis de efterhånden smukt restaurerede gule stokke skal have gadenavne i en til bygningerne svarende kvalitet kunne være, at en dygtig grafiker rekonstruerer skriften som et digitalt alfabet, herpå printes gadenavne i 1:1, og herefter kan selve opmalingen gå i gang.

Steen Ejlers har bl.a. skrevet bøgerne ‘Ib Andersens Brugsgrafik’, 1980; ‘Claus Achton Friis – Skrift & Brugsgrafik’, 1996; ‘Arkitekten & grafikeren Gunnar Biilmann Petersen 1897-1968’, 2002.