Byggeguide

Så kom den guide, vi alle sammen har brug for, når vi skal istandsætte eller bygge om på de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Så kom den guide, vi alle sammen har brug for, når vi skal istandsætte eller bygge om på de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Bygningskultur Danmark har igen udgivet en guide – denne gang på nettet.

Her kan man læse, hvad man må, og hvad man ikke må. Hvilke myndigheder man skal spørge om lov og på hvilket tidspunkt i forløbet. Hvordan man skriver en ansøgning til myndighederne. Hvordan man lægger et nøjagtigt byggebudget eller får sit byggeri finansieret. Hvordan man skriver en fondsansøgning. Hvordan man sikrer sig ikke at blive taget ved næsen af håndværkere, materialeleverandører og rådgiver. Hvilke forsikringer man skal tegne for at være sikret under byggeriet.

Disse spørgsmål og mange flere møder ejeren, der vil istandsætte, bygge om eller til på sit fredede og bevaringsværdige hus. Bygningskultur Danmark har udgivet en byggeguide på nettet, som tager husejeren i hånden hele vejen gennem bygge- eller renoveringsforløbet. Selv om guiden har fokus på fredede og bevaringsværdige huse, kan den også bruges af alle andre husejere. Guiden vil løbende blive opdateret i forhold til skiftende lovgivning og aktuelle forhold.