På rundtur i L.A. Rings fodspor

11. juni, 2021 · 11:00 - 13:00

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom med Danish Club på en særlig rundtur i maleren L.A. Rings fodspor på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde. Vi starter i L.A. Rings Atelier, som er et unikt bevaret hus fra ca. 1790, der i dag er indrettet som besøgscenter for maleren L.A. Ring (1854-1933).

Sammen med sin familie boede han i Roskilde de sidste 19 år af sit liv, og det er særligt disse år, vi vil dykke ned i. Rundturen giver et indblik i malerens liv og motivverden fra Roskilde samt hustruen Sigrid Rings (1874-1923) glæde ved at male planter og blomster.

Efter besøget i det lille atelier går vi rundt i malerens fodspor på Sankt Jørgensbjerg, og finder nogle af de steder, som han har malet. Her bliver der også god mulighed for at opleve det hyggelige gamle bymiljø fra 1800-tallet med små bindingsværkshuse, lokal kirke og fine udsigter over Roskilde Havn og fjorden.

Vi anbefaler, at du efter rundvisningen besøger en af de nærliggende frokostcaféer. Her kan bl.a. anbefales Snekken på Roskilde Havn eller Pipers Hus i Roskilde Bypark.

Særrundvisningen afholdes af Danish Club-ambassadør: Ida Lehrmann Madsen, cand.mag. i kunsthistorie.

Som medlem af Historiske Huse får du 50% rabat på medlemskab af The Danish Club – kontakt os for rabatkode på sekretariat@historiskehuse.dk

Detaljer

Dato:
11. juni, 2021
Tidspunkt:
11:00 - 13:00

Arrangør

The Danish Club
Phone
31 60 56 05
Se Arrangør hjemmeside

« All Begivenheder