Fredet, stråtækt længehus nær Augustenborg til salg

På en velbevaret landsbygade i Ketting – et hyggeligt lokalsamfund et par kilometer uden for Augustenborg – finder I denne smukke liebhaverejendom.

Den fredede ejendom daterer sig tilbage til 1773 og er totalrenoveret med stor respekt for den originale stil. Her kan I flytte ind i en ejendom, hvor historisk vingesus og moderne komfort går hånd i hånd, og hvor alle opdateringer er foretaget i den bedste håndværksmæssige kvalitet. Alt har været ude, og der er en flot rød tråd i renoveringen, som er foretaget med assistance fra arkitekt med speciale i gamle, bevaringsværdige og fredede ejendomme.

Med 340 m2 er pladsen generøs, og indretningen er både charmerende og uforudsigelig. Lysindfaldet er ligeledes godt, og fra boligens opholdsrum er der et fint kig over haven og omgivelserne. Grunden på 728 m2 er overskuelig at holde og byder blandt andet på en flot gårdsplads, en skøn terrasse i bygningens vinkel samt et græsareal mod nord og øst, der indrammes af en flot bøgehæk.

 

Pris: 2.795.000 kr.